Udskriv
PDF

Kragejagt

Her i Danmark kan kragerne opdeles i to kategorier - nemlig trækkrager og standkrager. Kragerne kan som udgangspunkt jages med samme metoder men jagt med ugle er især rettet mod egentlige trækkrager, selv om store mængder standkrager også kan bringes for bøssen med denne metode.

Under dette menupunkt vil jeg beskrive mine erfaringer med fremstilling og praktisk jagt på krager. Især med uglen som primært er rettet mod trækkragerne fra/til vores nordlige naboer som Sverige, Norge, Finlad og Rusland.

Jeg vil komme lidt ind på jagt med ugler i sær kunstige ugler samt placering og opsætning af den kunstige ugle.

Filmklippene er fra Sverige, hvor jagten kan foregå før solen er stået op og halvautomatiske haglbøsser må anvendes. 

For mig er jagt med krageugle den absolut bedste og mest udfordrende jagtform der findes. Jeg har endnu ikke oplevet den jæger, der med lokkekrager alene, har kunne hamle op med en velplaceret krageugle. På dage hvor kragerne trækker og hidsigheden er i top falder skuddene tæt. Morgener med over 30-35 nedlagte krager er flotte men ikke usædvanlig og min store drøm er en dag at få mulighed for at opleve en "red letter day" med krager. Det vil sige over 100 leverede!!!

Standkrager er fugle, der hele livet opholder sig i hjemme/nærområdet. Det er krager der yngler og bor i området. Kragerne har derfor et særdeles godt kendskab til reviret og som de i yngletiden vil forsvare. Jagten på disse hjemmekrager kan være besværliggjort af for megen uro og mislykkede forsøg, da kragerne herved bliver endnu mere mistænksomme.

Ud fra et synspunkt omkring revirpleje er disse krager de vigtigste at få fjernet. Med den høje aldre en krage kan opnå er det ikke svært at forestille sig hvordan 2-3 års erfaring fra et revir giver kragerne et særdels godt kendskab til, hvor de enkelte arter som småfugle, ænder, hønsefugle og harer yngler.