top of page

Fem Franske Ræve

Når aftenen er ved at gå på hæld og jeg synes det er for mørkt til bukkejagt står rævene for skud.

Her finder vi som regel stubmarker, hvor det er muligt at se rævene når det er mørkt. Jeg anvender de kald jeg nu lige har for hånden og i år blev det skadekaldet (MIDX), der blev brugt flittigt. Når man anvender hareskrig, angstskrig m.m. på denne årstid er det meget sjældent, at det er unge ræve, der kommer på kaldet. Det er alt overvejende tæveræve og enkelte hanræve. Fire af disse ræve var ingen undtagelser.


Ræv #1:

Denne aften prøvede vi på en græseng, der ligger med skov på to sider. Sidste år skød jeg en ungræv på denne eng. Her var fordelen, at der var store rundballer på marken og vi kunne placere os ude i midten af marken. Til aften måtte vi stå i kanten af noget bevoksning og her kunne ræven komme når og hvor som helst.


MIDX blev brugt flittigt og jeg er sikker på, at kaldet kunne høres i hele skoven og i de nærliggende huse.


Men det fungerede og en voksen ræv kom småløbende mod os langs kanten af den bevoksning vi stod ved. Jeg fik drejet riflen i ViperFlexen og med et par musepib stoppede ræven op. Med riflen i fast anlæg gik skuddet og ræven var truffet perfekt på bladet. En voksen tæveræv og glæde hos min vært.


Ræv #2:

Denne ræv ræv blev nedlagt tæt på motorvejen på en stor stubmark hvor der efter sigende skulle være en stærk buk. Den stærke buk så vi nu aldrig men i mørket kom ræven uset mod os. Det var først, da jeg med håndkikkerten spejdede rundt, at jeg kunne se ræven sidde små 80 meter fra os. Jeg fik drejet ViperFlexen i rævens retning men havde svært ved at finde ræven i kikkerten. Det lykkedes og ræven blev truffet i et spidsskud. Dette var en voksen stor hanræv.

Ræv #3:

På en stubmark ned mod en sø havde vi placeret os ved nogle halmballer. Det var forholdsvis lyst da jeg begyndte at kalde. Efter få minutter kom en ræv løbende mod os. Trådkorset havde allerede fundet ræven og da den stoppede op gik skuddet. Fint træf og vi kunne se ræven ligge forendt små 125 meter fra os. Det var en voksen tæve. Vi ventede i mørket og kunne nu se tre ræve på marken. De reagerede slet ikke på kaldet og derfor med stor sikkerhed en gruppe hvalpe. Det var for mørkt til at skyde, så jeg tog ned dagen efter.

Ræv #4:

Denne ræv var en af hvalpene, vi havde set dagen før. Jeg var på plads ret sent men kunne til min glæde ikke se nogen ræve på stubmarken. Jeg kom derfor hurtigt ned til nogle store halmballer og fik placeret mig. Efter små 10 minutter kom to hvalpe ud på stubmarken. Jeg fandt den ene i trådkorset og lod skuddet gå. Jeg kunne intet se men en nærmere inspektion viste, at kugle havde gjort sit arbejde. En hvalp kunne noteres i bogen.

Ræv #5:

Igen en voksen tæveræv på lok. Denne tæve var meget mistænksom og blev siddende bag en tot korn i lang tid. På et tidspunkt blev nysgerrigheden for stor og da den blottede brystet fik jeg sat en god kugle.


Comments


Commenting has been turned off.
bottom of page