Krager og blæst

Søndagen blev brugt efter krager. Erfaringen med krager i stærk blæst er ikke en god kombination. Jeg vidste det egentlig godt, da jeg tog afsted, at vilkårene var vanskelige. Det blev da også kun til fem krager.


Dagen begyndte på en større kvæggård. Jeg fik bygget mit skjul ved en af siloerne og kunne så betragte mængder af krager der trak i stor højde og langt ude.

Jeg havde igen medbragt ræveskid og et utal af lokkefugle.

Det gav fire krager i alt her. Ikke prangende, når jeg tænker på de store mængder, der trak. Lidt mere varme og mindre blæst - så er den der!


Det blev til nogle fine store krager her og en tilfreds bonde.

Den næste udfordring var på en lille ejendom. hvor nogle krager var blevet lidt for 'smarte' og var efter de lidt ældre gårdhunde.


Igen kom ræven i aktion og jeg fik lokket en gammel krage ind.

Et magert udbytte på sådan en dag.


Jeg kunne dog glædes over, at der var stillet to kartonner hjemmelavet æblemost ved bilen for indsatsen.

 www.kragejagt.dk | Yttesensvej 8 | 2670 Greve | kragejagt@outlook.com | +45 40 81 50 40