top of page
Anstandsjagt på krager

 

En metode man også kan anvende er anstandsjagt på krager. Dette bør foregå på lokaliteter som f.eks. udgående træer eller andre steder kragerne ynder at raste.

 

Metoden er mest egnet ved anvendelse af luftgevær eller en småkalibret riffel som .22 ér.

 

John Ravn beretter:

 

Langsomt øgedes trykket på Sakoen´s aftrækker. Hvert øjeblik kunne den lille, men dødelige projektil forlade mundingen. Sigtet stod fuldstændigt fastlåst på kragens bryst. Den tykke gren gav den nødvendige ro, således sigtet ikke flyttede sig en millimeter. De 30 meter ud til kragen var ikke noget problem!
Trykket blev øget, skuddet skal helst komme overraskende...Pooov

Dagene før var blevet brugt til at studere terrænet. En stor udgået asketræ virkede som magneter på fuglene, det måtte prøves - selvom jeg skulle tidligt tilbage.

Kragen væltede bagover og hang i benene i et minuts tid inden den fortsatte mod jorden.
Morgenens første krage var en realitet - herligt.

Nummer 2 satte sig kort efter i træet. Koncentrationen svigtede en lille smule. Kragen styrtede under højlydte kragevræl mod jorden - vingeskudt.
I det samme slog duehøgen ind i træet. Den sad og iagttog den sårede krage.

Selvom det kunne være spændende - at se om duehøgen ville slå kragen - blev apport ordren givet til den ruhårede.
Det tog ikke lang tid før hunden sad med den anskudte krage - og duehøgen sad der endnu!

I kikkerten kunne jeg konstatere, at det var en fuldvoksen hun. Let og elegant gled hun væk fra træet og mit synsfelt.

Krage nummer 3 blev skudt uden den store dramatik.

Pludselig var der en 6-7 krager i træet. Igen smældede den lille Sako og hollow-pointet gjorde sit dødelige arbejde.

Nu startede der et krageskrig og -vrælen. rundt og rundt om træet fløj de, mens de forsøgte at vække deres kammerat. Kragepostyret kaldte flere krager til og 4-5 ravne. En af Odins fugle, satte sig i træet få meter fra mig.

Nu gik den ikke længere - "ravnealarmen" lød og under højlydte protester forsvandt de "sorte" fugle.

bottom of page