Ugler
Levende ugle
En levende ugle, gerne en Stor Hornugle blev i gamle dage anvendt af de fleste kragejægere, når kragebestanden skulle reduceres. En ændring af lovgivningen gjorde imidlertid hold af ugler ulovlig og i dag, må man udelukkende anvende udstoppede eller kunstige ugler.
Udstoppet ugle
En udstoppet ugle vil man umiddelbart vurdere som værende det næstbedste alternativ til den levende ugle. Disse udstoppede ugler er naturligvis særdeles anvendelige men unødvendige kostbare og sårbare på den praktiske jagt.
Der er utallige eksempler på, at nok så flotte udstoppede ugler der har været i ilden nogle gange langt fra ligner det oprindelige udgangspunkt. Jeg vil derfor ikke anbefale, at anvende en sådan udstoppet ugle til praktisk jagt, med have den stående hjemme som inspiration, når den kunstige ugle skal fremstilles.
Kunstig ugle
I diverse forretninger kan man erhverve en kunstig ugle fremstillet i plastik. Der kan som udgangspunkt købes to varianter. En med bevægelige vinger og en med faste. Begge modeler fås i forskellige størrelser.
Desværre er mange jægere af den opfattelse, at de har købt et færdigt produkt til kragejagt. Dette er ikke rigtigt, da en sådan plastikugle ingen virkning har på kragerne, da den ofte gennemskues med det samme. Konklusionen hos jægeren har været, at skidtet ikke fungerer.
Denne antagelse er helt forkert og med lidt arbejde, kan man modificere uglen til et fremragende redskab på kragejagten.
Når jeg skal modificere en plastikugle tilstræber jeg altid at få et resultat, der ligner en rigtig ugle. Jeg har ikke noget belæg for at sige, at den så virker bedre, men jeg tror selv på det.
Erfaring fra Sverige tyder på, at det er uglens øjne og den hvide hageplet der opildner kragerne til angreb. Formen og beklædningen spiller derimod ingen større rolle.
De plastikugler man kan købe, mener jeg, har en stor fejl/mangel. Denne fejl er kroppens form og i særdeleshed hovedets stilling. Når en ugle angribes vil den trykke sig lidt og se op. Jeg mener derfor, det første man skal gøre er at save hovedet af uglen, vinkle det så uglen ser op og måske dreje hovedet lidt til den ene af siderne. Hovedet kan herefter pånittes eller skrues fast igen.
Den kant der fremkommer, kan uden problemer dækkes, når plastikkroppen skal beklædes. Denne hovedstilling er langt mere naturlig. Fordelen synes åbenbar, da de krager der flyver over uglen både ser den hvide hageplet og øjenene tydeligere.
Til beklædning af kroppen kan anvendes sækkelærred, sædebetræk, skind fra f.eks. hare eller den kan beklædes med pålimede fjer hvilket jeg altid foretrækker. Den hvide hageplet kan fremstilles af et stykke kaninskind eller lammeskind.
Øjnene kan man erhverve hos en konservator. Disse kan som regel pålimes den kunstige ugle uden på de eksisterende.
Afslutningsvis bør man kigge på uglens ansigtsudtryk. Dette bør have et vredt eller brysk udtryk. Uglen skal i praksis se "pissed" ud
Denne ugle er for mig at se noget af det tætteste, man kommer på en perfekt krageugle med hensyn til positur, vinkel på hovedet og udbredte vinger.
For at fuldende denne krageugle vil jeg sige, at den skulle være fjerbelagt og ikke malet. Flot er den!
Kroppen kan naturligvis også fremstilles af forhånden værende materialer.
Endelig bør man altid sikre sig, at der en solid mulighed for at sætte uglen på en stage eller pind. Hullet i uglens bund skal kunne tåle den påvirkning der er, når uglen skal til vejrs.
Kragejagt med ugle er helt fantastisk, når det går som her.
Placering af krageugle
En krageugle bør i sagens natur placeres, så den lettest fanger de trækkende kragers opmærksomhed. Placeringen bør altid være høj og fri, så skuddene kan afvikles uden problemer. Dette betyder samtidigt, at uglen ikke må placeres mere end maksimalt 18-20 meter fra skjulet. Jeg tilstræber altid en afstand på en 12-18 meter. Dette giver nogle nemme skud med en død krage som resultat. Derudover bør uglen placeres, så man har solen i ryggen.
Da kragerne altid angriber uglen mod vinden, bør uglen placeres, så den vender front mod vinden. Dette er den mest naturlige stilling for en siddende fugl. Kragerne virker også mere modige, når de angriber bagfra.
Denne skitse er for mig den optimale opstilling for jagt med ugle:
Bemærk den grå zone, hvor kragerne bør beskydes. I denne zone har kragen fokus på uglen og på trods af, at kragen kommer i spidsskud, ser den sjældent skytten.
Hav tålmodighed og afvent en optimal situation. Når rutinen er opnået, kan man vente på at nummer to krage, skal komme ind, så en doublé bliver mulig. Mit råd er ellers at skyde, så snart en god chance byder sig.
Mit foretrukne sted at placere uglen er altid i forbindelse med beplantning. Jeg ynder gerne at finde en lille gruppe nåletræer, hvor uglen placeres i toppen. Jeg har dog også haft god erfaring med placering i og ved løvtræer. Faktisk er en af de bedste kragehytter jeg har adgang til, placeret ved nogle piletræer og uglen ligeledes er placeret i et piletræ.
Ved haglskydning bør uglen placeres så højt som det er muligt. Gerne 1-3 meter over toppen af det udvalgte nåletræ. Såfremt der i nærheden er nogle træer, der er højere, bør man kunne skyde til disse, da krager ofte ynder at sætte sig i grene over uglen og skælde ud. Denne adfærd kan også udnyttes, såfremt man har medbragt et kraftigt luftgevær eller salonriffel. Vær her opmærksom på sikkerheden ved disse skud.
En anden mulighed, såfremt man ikke kan anbringe uglen i et træ eller ligende, er at anbringe den på jorden og gerne med en død krage liggende foran.
Denne metode er ikke optimal, men kan i visse situationer være et brugbart alternativ.
Jeg har testet denne metode, da jeg har har fået flere henvendelser omkring denne mulighed.
Som det ses på foto, kan der nedlægges lidt fugle på denne måde.
Ved haglskydning bør uglen placeres så højt som det er muligt. Gerne 1-3 meter over toppen af det udvalgte nåletræ. Såfremt der i nærheden er nogle træer, der er højere, bør man kunne skyde til disse, da krager ofte ynder at sætte sig i grene over uglen og skælde ud. Denne adfærd kan også udnyttes, såfremt man har medbragt et kraftigt luftgevær eller salonriffel. Vær her opmærksom på sikkerheden ved disse skud.
En anden mulighed, såfremt man ikke kan anbringe uglen i et træ eller ligende, er at anbringe den på jorden og gerne med en død krage liggende foran.
Denne metode er ikke optimal, men kan i visse situationer være et brugbart alternativ.
Jeg har testet denne metode, da jeg har har fået flere henvendelser omkring denne mulighed.
Som det ses på foto, kan der nedlægges lidt fugle på denne måde.
Opsætning af krageugle
Denne vigtige disciplin ved kragejagt med ugle, er nok den mest vanskelige. Det vil ofte kræve lidt øvelse at opsætte uglen hurtigt og effektivt.
Jeg vil her beskrive tre metoder, jeg anvender under forskellige situationer:
-
Stage placeret på jorden op af træ
-
Stage fikseret i træet
-
Ophejsning af uglen
De to første metoder kræver, at man først får lavet det, jeg vil kalde en uglestage. Denne består i sin enkelhed af en lang stage af træ. Det bedste træ er ubetinget rødgran. Har man eller kan man få lov til at gå ind i en rødgranbevoksning, der ikke er tyndet, kan man være heldig at finde en udgået trykket rødgran. Denne er ofte høj og tynd i diameter. Afbark den og fjern alle knaster. Det er dødirriterende at man ved opsætning af uglen, at sidde fast med stagen. Fyr kan også anvendes. Ulempen ved fyr er, at denne meget let sprænger, nærmest som glas.
Derudover har jeg med succes anvendt ask, ær, rødel og poppel. Ofte må man anvende den træsort der er til rådighed i området, da man ikke lige transportere en stage med en længde på 6-12 meter gennem trafikken. En ubetinget fordel er, at gøre disse klar tidligt på sæsonen, så de kan nå at tørre.
Her ses en ca. 10 meter lang stage fundet i en rødgranbevoksning. Stagen er herefter afkvistet og afbarket.
Det er altid en god idé at fiksere uglestagen med noget snor. Jeg har et par gange oplevet, at en uglestage med ugle er taget af vinden og kastet til jorden.
Stage placeret på jorden op af træ
Denne metode anvender jeg, hvor der ikke er mulighed for at kravle op i træet og placere uglen eller det ikke er nødvendigt på det pågældende sted.
Jeg har tidligere nævnt, at uglen bør placeres som det højeste. Har man ikke mulighed for dette, har jeg mange gange haft succes med det næstbedste. Det vigtigste er altid, at uglen er synlig for de trækkende krager.
Find et egnet sted, der opfylder kravene til uglens placering som tidligere nævnt med hensyn til vind og belysning. Grav et mindre hul eller læg en stor sten, uglestagen kan støtte imod, når den rejses.
Stem stagen op imod det ønskede træ. Når der er tale om løvtræer sigter jeg gerne mod en grentvege som stagen hviler mod og ved nåletræer søger jeg at sætte stagen så tæt på hovedstammen som muligt.
Når stagen er rejst til lodret er den nem at justere. Inden du fiksere stagen helst fast med noget reb eller en rem, skal du sikre dig, at uglen også sidder naturligt. Det nytter ikke at gå på kompromis her. Vær kritisk og forsøg at se uglen fra alle sider. Når denne er rettet til og sidder tilfredsstillende surres stagen helt fast.
Uglen er placeret perfekt og jagten kan begynde.
Har man adgang til aluminiumstænger eller bambusstænger i 1½-2 meters længde og er lidt snild på fingrene, kan man lave nogle samlemuffer og herved have en transportabel uglestage. Ved opsætning kan man blot skubbe den første del af stagen op og påsætte den næste o.s.v. indtil uglen, som man naturligvis har sat i toppen på den første del, har nået den rette placering.
Endelig kan man også anvende en kraftig hegnspæl og sætte stagen op af denne og så fiksere den med nogle remme. Nedenfor er vist hvordan jeg gør dette på et sted, hvor det kun er muligt at anvende en hegnspæl. Endelig kan man også selv banke en hegnspæl i og have den på stedet i flere år fremover.
Stage fikseret i træet
Såfremt man har sin fulde førlighed eller har allieret sig med en yngre adræt jæger, er den ubetingede bedste metode uglen placeret i toppen af et nåletræ. Inden man kravler til tops, vil jeg advare uøvede klatrer at gå op i træer som fyr og lærk. Fyrtræer sprænger som glas og lærkegrene er ofte dannet som vanris og sidder derfor kun i barken. En tur ned på jorden fra 10-12 meters højde sætter sin begrænsning på jagtdagen!
Såfremt det er muligt, bør man have klargjort træet. Et nåletræ der er topkappet og hvor man har fjernet generende grene for opturen er hurtigt og nemt at placere en ugle i. Inden jeg selv går i højden med ugle og stage, er træet altid klargjort således, at unødvendige ærgelser undgås. Når uglen skal sættes op, binder man en snor fast i stagen og ugle og når man er nået toppen, trækker man hele herligheden op og fiksere denne til stammen.
Det er en god idé at have noget ekstra reb med til at binde om sig selv, så man kan arbejde med begge hænder fri.
Igen skal man her være særdeles kristisk omkring uglens position. Intet er mere trættende end at komme ned fra træet og opdage, at uglen sidder i en unaturlig position.
Ophejsning af uglen
Denne metode kræver lidt mere forarbejde end metode 2. Her går det ud på at lave en anordning præcis, som når man hejser et flag.
Fordelen er, at man meget hurtigt og uden risici for at falde ned kan hejse uglen op og tage denne ned på få sekunder.
Materialeforbruget kræver noget reb der 2 x den ønskede højde, en trisse og en stage.
Man kravler op i træet og sætter trissen fast. Jeg anvender gerne et stykke nylonreb som jeg sætter rundt om en kraftig gren. Herigennem trækkes rebet. Enden af rebet sættes fast på stagen ca. 1/3 nede. De sidste 2/3 danner kontravægt og holder stagen lodret, når den er hejst op.
Hvis man ikke har en trisse, kan man også lade rebet løbe over en grentvege. Modstanden her kan dog være stor.
I billedserien er anvendt en grentvege som punkt.
Stammen er afgrenet og toppen savet ned. Det betyder, at uglen bliver mere synlig samt at ophejsningen kan foregå uden problemer og uglen tager skade når den rammer grenene. På den tykke gren øverst i træets top er rebet lagt i en tvege.
Krageuglen sættes fast på stagen. Sørg for, at uglen sidder korrekt.
Krageuglen trækkes op. Hvis uglen er ved at gå mod en gren kan man lige slippe rebet et kort øjeblik og så holde fast igen. Så svinger stagen ud og man kan hurtigt trække uglen forbi problemgrenen.
Krageuglen er trukket op og stagen sidder ved grentvegen, således, at ca. 1/3 stikker over med uglen og den sidste 2/3 stabiliserer stagen og holder den i balance. Nu mangler man kun at fastgøre rebet.
Når stagen med uglen er trukket op til trissen eller grentvegen fikseres rebet. Uglen vil nu hænge og bevæge sig lidt i vinden. I kraftig blæst er metoden dog ikke brugbar med mindre, man anvender en kraftig stage, der kan modstå vinden.
Modificering af ny og gammel ugle
Uglen direkte fra butikken.
Når man skærer hovedet af skal man følge det snit der er vist på foto 2. Derved er der noget materiale til at fæste uglehovedet.
Pålimning af fjer kan påbegydes på foto 3. Her er anvendt købte fjer fra Panduro Hobby. (En dyr løsning). Forbruget var i alt på 9 poser kyllingfjer, 3 poser perlehønsfjer og 3 poser fasanfjer.
Til vinger anvendes fasanfjer. Start nedefra og byg fjerdragten langsomt op.
Fasanfjerene er lange, så det er nødvendigt at bøje eller knække dem, så de følger plastkroppen.
Til nakken anvendes samme fjer som til brystet og rest af kroppen.
Modificering af gammel ugle
På nedenstående fotoserie er vist hvordan man simpelt kan modificere sin krageugle til at fungerer endnu bedre.
Jeg vil anbefale, at man udfører processen inden man limer fjer og nye øjne på uglen.
Når man modificerer uglen mener jeg, at man tilstræbe at få uglen til at se op og gerne have hovedet drejet lidt til en af siderne. På denne måde kan overflyvende krager have øjnkontakt med uglen hvilket kan hidse dem yderligere op.
Det mellemrum der kommer mellem hovedet og kroppen er uden betydning. Brug gerne en skrue mere end nødvendigt så ikke stagne slår hovedet af og en hovedløs ugle falder ned.
Sav hovedet af uglen og sæt i den ønskede position. Herefter fastgøres hovedet med selvskærende skruer eller nitter.
Ja, så er man klar til kragejagt.
Det endelige resultat....kragen kan ikke kende forskel!!!
