Anlæg af foderplads

Krager søger føde overalt i landskabet og finder én krage først maden, varer det sjældent mange dage, før der trukket flere og flere krager til pladsen. Når maden er væk trækker kragerne ud til nye steder.

Kragerne er mest villige til at komme på pladsen, når det er koldt og gerne i perioder med frost og sne, da fødesøgning med positivt resultat i en sådan periode er begrænset for kragerne. I princippet kan alle perioder dog fungerer godt.

 

De forlader overnatningsstederne meget tidligt og de første krager ankommer som regel til foderpladsen inden det er blevet skydelyst.

 

Der er delte meninger om det etiske i at anlægge en foderplads og sidde klar en dag med haglbøssen og nedlægge kragerne som de ankommer på sultne maver. Jeg finder personligt intet problem i denne fremgangsmåde, da den både er lovlig (se næste afsnit) og effektiv og man får nogle forholdsvis nemme skud.

Metoden er fuldt lovlig da Jagtlovens §28 ikke finder anvendelse på flyvende fugle. (I øvrigt en generel misfortolkning af mange der tolker at loven også gælder for flyvende fugle). Derfor formuleringen ud-fodring og ikke nedfodring eller for den sags skyld fodring. Beskydning i luften over en foderplads er fuld lovlig og et effektivt alternativ til andre metoder.

Lovgivning og regler er naturligvis samfundets laveste fællesnævner for en given adfærd. Hvorvidt man vil anvende metoden eller ej er derfor den enkelte jægers eget valg.

Hvad er forskellen på at sidde og skyde duer på en nysået hvedemark eller drive en remise af, hvor der er fodret? Hvor mange fælder ville fange noget som helst uden lidt madding?

Når man anlægger en foderplads med henblik på at nedlægge krager - og skader for den sags skyld, skal man tænke sig lidt om med både placeringen af fodret og skjulet.

 

Kragerne er af natur mistænksomme og vil gerne lige sidde i et træ og se situationen an inden de flyver ned de første par gange. Placér derfor gerne en foderplads, hvor der er nogle udgåedede træer eller andre træer kragerne kan sidde og se situationen an. Kan du placerer dit skjul så du har mulighed for at skyde på disse krager, er det en fordel. Her kan du både anvende en luftbøsse eller haglbøssen. Placeringen ved noget bevoksning kan også holde måger væk, som kan tømme en plads på ingen tid, når de først finder den.

 

Skjulet skal placeres som anført under skjul med hensyn til de fire Bér (intet nyt her).

 

Det bedste at fodre krager ind med er brød:

• Det er billigt og nemt at få fat i og synligt for kragerne

• Det er holdbart og man kan have nogle sække stående i garagen i længere tid

Det er en fordel hvis man kan få fat i hele franskbrød og ikke boller. Grunden til dette er, at kragerne gerne vil flyve væk med brødet. De skal blive på foderpladsen og arbejde for føden. På den måde tiltrækkes flere krager.

Når kragerne har fundet brødet, kan man supplere med f.eks. korn, majs etc.

 

Kan man placerer sin foderplads så man kan holde øje med denne fra afstand, er det at foretrække. Derudover skal være fuldstændig ro på pladsen, så kragerne er trygge.

Når man har fulgt med på afstand, skal man kende sin besøgstid. Slå til en dag hvor der er lidt frisk vind og absolut ingen nedbør. Gå til skjulet tidligt og helst en time før solen er stået op. Med de nye regler, kan du skyde fra dette tidspunkt.  Det er lidt forskelligt hvor lang tid der går før kragerne har fundet pladsen men i områder hvor der er mange krager, vil de første krager allerede på førstedagen sidde på foderpladsen. En 3-4 dage eller uger efter, vil så være dagen.

Kombinér gerne med udstoppede krager eller lokkekrager med flock og et kragekald.

I nedenstående film kan man se en anlagt foderplads fra Danmark: