Denne aften sad jeg den sidste time med riffel efter ræv og dyr. På et tidspunkt lige ved solnedgang, kom en fin seksender frem. Ikke nogen medaljebuk, men en flot seksender, som jeg har set nogle få gange i bukkejagten.
Jeg sad et lille stykke tid og overvejede om jeg skulle nedlægge bukken. Det var ikke noget vanskeligt skud, da jeg lå ude på marken og havde anlæg på støttebenene. Afstanden var lige godt 130 meter.
Jeg sad og lod kikkerten afsøge stubben ved bukken. Her kunne et par ører anes.
Det var en hare, der fra dagsædet nu rejste sig. Jeg skyder som regel en 4-6 harer om året med riflen. Der er nu lige så meget sport i det, som at nedlægge et stykke råvildt på anstand, så det har jeg det fint med.
Jeg skiftede den blødnæsede kugle ud med en FMJ og sigtede på bladet af haren. En støvsky og et par spjæt fra haren indikerede, at haren var ramt. Bukkens stod og kiggede længe på haren, før den i langsom gang, med udslået spejl, fortrak ind i skoven.