top of page

Første reguleringskrager

Denne første lørdag i februar skulle stå i regulering af krager og skader. På pladsen langs Susåen var jeg ankommet 1 time før solen stod op. Der var mange gæs og ænder i luften.

Jeg sad med god udsigt ved en vildtager tilsået med majs. Det gik sådan fint og 7 krager kunne lægges på paraden.


Jeg var ved ankomsten lidt i tvivl om placering af mit skjul. Det var nu vinden der afgjorde placeringen som blev mellem lidt Rød Snebær og en god udsigt, så kragerne ville have svært ved at komme uset.


Jeg bygger altid mine skjul med flere sløringsnet og i en højde hvor jeg kan sidde uset og kigge ud mellem netmaskerne. Det er sådan, jeg synes man får kragerne ind op skudhold. Når kragen er inden på skudhold er det bare at liste haglbøssen op over netkanten og skyde kragen.


Udsigten ned til Susåen med sine mange oversvømmelser gav mange oplevelser med besøg af både Musvåge, Rød Glente og to Havørne samt mange gæs og ænder.


En fin premiere på reguleringen som de næste måneder kan give mange oplevelser. Næste gang tror jeg, at det bliver min trofaste ugle, der skal med på jagt. Den kan kragerne ikke lide og en fantastisk situation at høre kragen komme skrålende ind mod uglen.



bottom of page