Sne, skader og krager


I dag har kragejagten ikke været med uglen som hjælper, da jeg prøvede den almindelige jagt med lokkefugle (2 udstoppede krager).

Det tunge og fugtige vejr har nok sat en begrænsning på kragerne flyvevillighed her til morgen og formiddag, så det blev ikke en af de store dage. Det fugtige vejr satte også sit aftryk på optikken da den hele tiden duggede. Beklager den dårlige billedkvalitet.Jeg valgte at sætte mig i et gammelt krageskjul, jeg har lavet forrige år. Det blev suppleret med nogle sløringsnet, så der både var dækning bagfra og lidt mere skjul foran. Skjulet er vendt mod vest.

Den mørke baggrund som ses på billedet er en nødvendighed, når man vil jage krager. I alle skud havde fuglene ikke set mig overhovedet.Et lille fif er iøvrigt at anvende ædelgran til sine skjul. Her kan anvendes både Nobilis (Klippegrønt) og Normannsgran (Juletræ). Fordelen er, at disse ikke taber nålene, som den almindelige rødgran. De røde juletræer er opsat for næsten et år siden.


Den første krage kom allerede mens jeg satte net op og jeg fik derfor ikke skudt.

På et tidspunkt hørte jeg en skade og med MID-piben fik jeg kaldt den til. Den kom direkte spidst på og faldt for en velrettet skud.

En krage kom kort efter som jeg også fik.

Begge fik en pind gennem næbbet og blev lagt ud som lokkefugle.

Jeg fik anskudt et par krager som faldt ned på marken foran mig. Her er det dejligt at have en rutineret hund, der hurtigt kan løbe en krage op og ikke er bange for lidt napperi i læberne.

Det blev til en enkelt forbier og en anskydning på en krage, jeg ikke kunne se falde ned. En eftersøgning i kragens flugtretning langs et ca. 300 meter langt læhegn var desværre resultatløst.

Dagens resultat: 7 Gråkrager og 1 Huskade


 www.kragejagt.dk | Yttesensvej 8 | 2670 Greve | kragejagt@outlook.com | +45 40 81 50 40