Jeg havde egentlig planlagt at tage ud nogle timer fra morgenstuden denne lørdag.
Her i Nordsjælland var der dog faldet noget sne i aften og nattetimerne, hvorfor jeg lige ville se tiden an, inden jeg kørte afsted.
Jeg ankom planmæssigt til reviret og kunne se nogle krager gå på marken og lidt husskader flyve rundt i skovkanten. Så det var med optimisme, jeg kæmpede mig gennem driverne med ugle, taske, gevær og kamera.
Jeg fik sat skjul og ugle op og tænkte at de første skader snart måtte vise sig.
Det gjorde der ikke, men en krage kom flyvende helt stille og kiggede nærmere på uglen. Da jeg ikke havde hørt den, sad jeg lidt uroligt i skjulet og satte sløringsnettet fast, så kragten opdagede mig så jeg kun nåede et enkelt skud. Kragen tog dog ingen skade af dette.
Noget tid efter høret jeg en krage komme mod uglen. På trods af fint sideskud anskød jeg kragen og kunne se små fjer dale ned mod sneen mens kragen fløj langt-langt væk. ØV!
Lidt efter kunne jeg høre endnu en krage komme. Nu var jeg klar og da den var inde over uglen, ramte haglsværmen sit mål og kragen faldt ned i nysneen. Så var dagen i det mindste succesfuld!Der kom en enkelt krage mere som jeg også fik noget tid senere.

Dagens resultat: 2 Gråkrager
댓글