top of page

Mange måger


Mågejagt har egentlig aldrig interesseret mig. Måske fordi jeg ikke har adgang til noget område der kan kaste specielt mange måger af sig. Et par stykker har jeg da nedlagt under kragejagt men aldrig decideret gået efter mågerne.

Her i efterårsferien fik jeg jo adgang til lidt terræn, hvor der var en livlig aktivitet af netop de store havmåger som tæller silde-og sølvmåger samt den store svartbag. Jeg var egentlig taget ud efter lidt krager og havde netop sat mine lokkefugle op da en stor svartbagunge komme glidende ind. Den faldt i et nemt sideskud og lidt efter var endnu en af de store grå nede.

Jeg satte begge fugle op som lokkere og forsøgte mig med at efterligne de store mågers hæse skrig. Om det var de skudte måger - mine skrig eller en kombination aner jeg ikke. Det jeg kunne konstatere var, at mågerne bare kom og kom.

Jeg fik også nedlagt et par krager og endda i doublé. Der kom fire krager lige mod skjulet og i lyset troede jeg det var råger. Et par hæse krageskrål fra flokken fik mig i alarmberedskab og det maksimale udbytte blev nået.

En på mange måder special dag med 2 krager, 25 svartbag og 23 sølvmåger blev opnået på ganske få timers intensiv jagt.

Den ene svartbag var iøvringt ringmærket med både den kendte aluring og så en sort aflæsningsring. Det bliver spændende at se hvor mågen er ringmærket og hvor der er observeret. Det var en ung måge så maksimalt 2-3 år gammel.


Comments


bottom of page