Så blev oktobers sidste kragejagt afholdt.
Jeg ankom tidligt til reviret og havde god tid til at sætte ugle op og sætte et par net om mit faste skjul inde i skoven. På dette revir sidder jeg i en skovtange og har ca. 40 meter ud til skovkanten.
Fordelen her er, at kragerne ikke ser mig når de kommer ud over marken. Ulempen er, at man på et tidspunkt er kommet til det punkt hvor man har navngivet bladene.....men der kommer nu altid et par krager og jeg tror aldrig, at jeg er gået tomhændet hjem fra dette sted.
Ca. 5 minutter efter solopgang ville jeg lige prøve at tage et par fotos af uglen og i linsen kunne jeg pludselig se en velkendt fugl...ned med kamera og op med haglbøssen. Kragen skrålede et par gange og jeg skød forbi med begge skud...hvilken møgstart.
På et tidspunkt ville jeg gå ned til bilen, som var parkeret ca. 60-70 meter fra skjulet, medbringende bøssen. Dette skulle vise at være en god idé for på vejen tilbage kom en krage højt oppe og lod sig skrue ned mod uglen. Allerede tidligt kunne jeg se, at det var en vingebåndskrage og lod den komme godt ind, inden jeg fik skudt den ned. Så var dagens første da i skjulet.
Jeg anvendte kaldet i serier á ca. 2-3 minutter og holdt pause en 10-15 minutter.
Der var ikke mange fugle i luften idag og jeg skal være tilfreds med fire nedlagte fugle.
Forbiskuddene på dagens første og sidste krage er allerede glemt.