Stilhed før storm


I dag må man sige, at på nogle af de revirer jeg har adgang til, var stilhed før morgendagens storm. Der var kun meget få krager i luften og kun skydning, hvor ingen krager kom derfra med livet i behold, gjorde dagen fornøjelig.

Jeg begyndte dagen med at køre til det revir, hvor vi sidste week-end fik små 30 krager. Her sad der en god portion krager ved stalden, så helt skræmte er de ikke blevet.

Jeg kørte hereter til et andet revir i nærheden, hvor intet-absolut intet vildt var at se. Overvejelser om bare at køre hjem blev tænkt, men et par opringninger og jeg sad på det første revir i skjulet. To andre jægere var placeret små 50-60 meter fra mig, så de indkomne krager skulle nok få noget at se til.

Jeg troede der ville komme lidt flere krager, men de seks der kom, blev alle nedlagt.

Den første krage blev der skudt til og jeg kunne se kragen søge ned i en lavning små 300 meter væk og forende. Skytten havde ikke set dette og var naturligvis glad for at kragen bare kunne hentes. Den havde sikkert fået et lungeskud.

En enlig krage kom flyvende fra højre i modvind og slog villigt på lokkerne og kaldet. Så havde jeg da første krage i hus.

Der skete ikke meget et godt stykke tid og da jeg havde fået informationer om at kragerne trak på den anden side af gården, flyttede jeg position.

Jeg fandt en frontskovel af store dimmensioner og satte skjulet op foran og kunne sidde i læ inde i skovlen. Lyden af en stor maskine bag mig fik mig dog til at springe op og ud af skjulet. Der var dog inen fare og skovlen skulle ikke anvendes nu.

Dette skjul gav tre krager mere inden de første regndråber fik mig til at pakke sammen.

Dagens parade på seks gråkrager.


 www.kragejagt.dk | Yttesensvej 8 | 2670 Greve | kragejagt@outlook.com | +45 40 81 50 40