På denne juledag var jeg igen på jagt. Jeg har altid fri de første timer inden det går løs og mange juledage har jeg siddet efter krager eller duer.
Der var ikke rigtigt nogle krager der trak rundt i området. Duerne udeblev også. En del måger - faktisk rigtigt mange trak over mig og endda kun i 20-25 meters højde. De fleste var stormmåger men også en hel del sølvmåger.
En krage kom langs hegnet og forsvandt bag hegnet igen. Jeg forsøgte at kalde - resultatet blev, at kragen lige skulle se hvad det var for en artsfælle der sad der og kom lige ind i et spidsskud.
Hunden fik hurtigt apporteret kragen. Så var julen reddet.
Det blev også til et par sølvmåger og en enkelt due inden grejet kunne pakkses sammen og jeg kunne drage tilbage til gården og holde jul!
Comentarios