top of page

I dag forsøgte jeg på et revir hvor der igår sad flere hundrede krager ved solnedgang.

Desværre begyndte dagen i regn og blæst. Ikke de bedste betingelser for kragejagt. Jeg fik sat lokkekrager og skjul op og kunne sidde og nyde synet af mange hundrede gæs - canadagæs og enkelte grågæs.

De få krager der kom gik fint på lokkerne og blev nedlagt i nemme skud. Desværre kom der bare ikke ret mange.

En speciel situation står helt klart for dagen. En krage blev observeret meget langt ude - jeg kaldte og kaldte og endelig vendte kragen mod mig nogle hundrede meter fra mig. Den kom spidst på, ned over marken og jeg trykkede mig det bedste jeg havde lært. Tættere og tættere kom kragen. Endelig var den inde på små 15 meter og jeg skød - kragen faldt død til jorden og hunden kunne sendes. Der har måske gået 4-5 minutter fra jeg så kragen første gang til jeg havde den på skudhold.

Under mine kald kunne jeg også høre lidt husskader.

En enkelt kom lige over skjulet og på få meters afstand blev den ramt af haglene.

Resultatet blev ikke prangende men fint - 6 krager og 1 husskade.


Comments


bottom of page