top of page

En enkelt


Den anden dag fik jeg en henvendelse omkring kragejagt af en nyere jæger. Da jeg gerne ville give mine erfaringer videre, inviterede jeg på en gang kragejagt, hvor der ikke skulle forventes noget større udbytte, da februar bare er en meget lunefuld måned og hvor kragerne sjældet rigtigt er til at regne med. Vi mødtes kl. 07.15 i morges og fik placeret lokkeskader, musvåge og et par udstoppede krager i træerne rundt om os. Der kunne ofte høres krager i området og forventningen fik lige et lille løft!! Det blev ikke nogen stor dag rent udbyttesmæssigt, men vi havde mange fine oplevelser med krager der var næsten inden for skudhold og krager der kom indenfor skudhold. Alle krager på nær en lever med stor sikkerhed fortsat!! Dene ene krage vi fik var en rigtig hidsigprop som første gang kunne høres et stykke væk, hvor den sad og skrålede op. Noget tid efter kom den snigende bagfra og satte sig herefter i nogle træer og skrålede videre. Jeg forsøgte med kaldet og lige med et fløj den over musvågen. Den satte sig herefter i en birk og skrålede videre - mere ophidset end før. Sådan en krage slår altid igen og det var at vente. Det skulle vi ikke gøre i lang tid, før den satte af direkte mod uglen. Denne gang skulle jeg forsøge og bad til at jeg ikke skød forbi - lidt efter lå den død i skovbunden!! Tror kragejagt med ugle har fået endnu en tilhænger:-) Resultat: 1 Gråkrage


bottom of page