top of page

Buk og krager


Denne søndag morgen tog jeg op til et revir ved Frederikssund. Vinden var sådan set ok - men alt for godt vejr. Der var ikke mange krager men en del måger, der hele tiden slog på uglen. Primært hætte og stormmåger. De krager der kom blev alle nedlagt. Jeg har ikke noget fast skjul her og sætter et op hver gang jeg er her. I dag havde jeg flyttet mig lidt forhold til hvor jeg normalt sidder. Som det ses på nedenstående fotos er skjulet opbygget med sløringsnet og nogle afskårne bøge/egegrene hvor der stadig er blade på. Denne kombination af grønt og rødt/vissent gør, at fuglene sjældent ser bevægelsen eller huden i skjulet når de kommer fra siden eller forfra. Det vigtigste næsten uanset hvilke skjul der er tale om, er at forholde sig ro hele tiden. Det gælder også selvom der umiddelbart ikke er en fugl at se....hvis den er på vej så ser den helt sikkert dig. Såfremt fuglene kommer bagfra, har jeg sat et net op som dækker hoved og ryg samt hunden, for indflyvne fugle. Det virker ok så længe, at man sidder, så der er grene og stammer mellem fuglen og skjulet. Så virker det som fugle ikke så godt kan fokuserer. Uglen på stagen ca. 15 meter fra skjulet

Skjulet set forfra Skjulet set bagfra På vejen hjem blev jeg ringet op en påkørt buk på et andet af mine revirer. Jeg kørte over og hentede bukken som var dræbt på stedet. Godt jeg er mere til haglbøsse end riffel! Dagens parade....mon Tug ser efter flere krager? Bukken Resultat: 6 Gråkrager


bottom of page