top of page

Trækket ebber ud


Jeg tog ud til morgen med forventning om lidt trækkende krager. Vinden var svag og en smule tåget. Der var faktisk ikke mange krager at se. På et tidspunkt slog en ugle på min ugle. Jeg nåede ikke se hvilken ugle der var tale om. Det var ikke en natugle og størrelsen taget i betragtning, tror jeg det var en mosehornugle. Et par duehøge viste også interesse for uglen - uden at lokke krager til. På et tidspunkt slog en 3-4 alliker på uglen og med kaldet fik jeg hidset dem op, så en krage kom til. Jeg fik den ramt i første skud og i skud nummer to pakkede den. Hunden havde dog lidt problemer med at få den apporteret, da jeg flere gange sendte den i retning af, hvor kragen var faldet ned uden held. Jeg gik nu hen mod stedet og kunne se, at kragen lige præcis hang død i en busk, så hunden ikke kunne nå den. Jeg må nok konstatere, at det nordgående træk så småt er ved at være slut og man nu må koncentrere sig om standkragerne og i sær de udparrede krager. Kan man få sådan et par væk eller bare den ene, viser en række undersøgelser, at det blivere mere og mere svært for det nye kragepar som vil forsøge at indtage området, at få positiv ynglesucces. På den måde kan man spare noget yngel af f.eks. ænder, fasaner og harer på ens jagt. Det er derfor bare med at komme ud for de små resultater tæller også. Resultat: 1 Gråkrage


bottom of page