Da jeg p.t. er lukket inde af VM i cykling har jeg valgt, at tage på jagt fra tidlige morgen til sen eftermiddag denne week-end.
I dag tog jeg til stranden selv om vinden var helt håbløs for dette sted. Jeg havde lige sat uglen op da den første krage kom glidende ind. Desværre var jeg ikke helt klar og fik aldrig afgivet skud.
Det var ikke en dag af de fantastiske, men det kan man heller ikke forlange. Da den første krage var i hus var dagen reddet for mit vedkommende. Jeg fik afgivet skud til 9 krager og fik de 8.
På et tidspunkt sad en fugl ca. 100 meter væk i et lindetræ. Jeg kunne simpelthen ikke høre om det var en krage eller råge. Jeg forsøgte at lokke og det blev med det resultat, at fuglen kom over mod mig.
Den slog på uglen et par gange men så meget sort ud så jeg var næsten helt sikker på, at det var en stor råge. Fuglen satte sig i træet lige over mig, så kun hovedet var frit. Ikke en chance for at se brystet.
Fuglen slog igen på uglen og i et kort sekund kunne det grå anes og fuglen blev nedlagt - en stor gråkrage. Det var simpelthen lysforholdene der gjorde, at jeg ikke kunne identificere denne fugl.
Der var sikkert også tale om en ungkrage, hvor stemmen ikke var fuldt udviklet.
Derudover fik jeg en svartbag. Størrelsen på en sådan overrasker hver gang. Den slog på uglen og kom skrigende mod mig. Da den netop var over uglen, skød jeg med det resultat, at mågen snurrede ned som en propel ledsaget af lyden som en stor tagplade, der er blæst af.
Hunden fik hentet mågen som syntes enorm ved siden af de nedlagte krager.