I dag ville jeg forsøge allerede fra morgenstuden med en opstilling af udstoppede krager og så karrusel. Jeg fik sat batteriet til opladning i går aftes og inden afgang fik jeg kontrolleret, at det fuldt opladet.
Vel ankommet til reviret fik jeg bygget et skjul ved en hensat rendegraver. Fin placering med solen i ryggen og nettet godt op foran og bag mig så jeg var helt skjult for de mange krager.
Maskinen blev sat op med en død krage der var gemt fra tidligere....og så kortsluttede hastighedsregulatoren...ØV. Jeg lod dog kragen sidde i armen, da den så kunne fungere som en slags svupper.
Der gik ikke lang tid før en krage kom på lokkerne og kaldet. Den pakkede perfekt i skuddet. Fint, da jeg netop har købt nye patroner som skulle testes. Jeg har købt Mirage 32g i str. 4 steel. Ikke mere tid til pjat og nu skal kragerne bare død i skuddet. Her sidst på sæsonen har jeg desværre oplevet, at hagl i størrelsen 5-6 er lidt for kleine til de fede vinterkrager, når afstanden er omkring de 30 meter eller skuddet er lidt dårligt.
En krage hang pludselig over skjulet og jeg fik hentet den ned....to krager på tasken så hurtigt. Der skete ikke mere et godt stykke tid og da en enlig sølmåge kom glidende over lokkerne og blev også den nedlagt. Det var alt iden dagnes første regndråber begyndte at falde.
Commenti