top of page

Første stykke vildt


På denne tågede søndag skulle jeg mødes med en nyjæger som faktisk skulle på sin første jagt. Præcis til tiden - så afsted til reviret. Med det tågede vejr havde jeg en god fornemmelse af dagen, da sådant vejr ofte kan kaste en del krager af sig.

Vi fik pakket grejet ud og sat skjul og ugle op. De første krager kunne nu også høres i det fjerne. Den første krage skød jeg desværre forbi på.

Nu var det nyjægerens tur.

En krage kunne høres komme nærmere og jeg hviskede "nu sidder du helt stille". - NU. Kragen faldt i et flot andet skud og var død. Stor glæde og tillykke herfra. Det blev til nogle flere chancer og jeg fik da også selv en krage.

"Min første jagt blev en kragejagt med HJK, som viste sig at skulle blive en stor oplevelse for mig. Jeg mødte op i Virum en søndag morgen, pakkede bilen og kørte afsted mod reviret. Hundene var pakket bag i bilen og vi var klar til jagt i tågen, der lå tungt over landet. Vi kørte mod Slangerup til det første revir, hvor udstyret blev pakket ud og jeg blev udstyret i camouflagetøj venligst udlånt af HJK. Vi fik to krager dette sted, men blev enige om at køre videre til et andet revir. Her var regnen taget til og ikke det store liv fra dyrenes side, men vi fik en krage og to duer. Vi gik gennem skoven for at se om der skulle gennem sig en hare eller en fasan, men det var ikke tilfældet og vi kørte retur til Virum. Tak for en god dag og mange gode råd, som vil blive brugt i fremtiden"

Vi pakkede sammen og kørte til et andet revir i nærheden. Den tiltagende regn havde desværre stor indflydelse på fuglens flyvelyst og vi forventede ikke mere. Det blev dog til et par duer på den andet revir.

Dagens udbytte på 2 krager og 2 duer.


Comments


bottom of page