top of page

Marts i gang


Så er marts skudt igang...og en måned der normalt byder på mange nedlagte krager. Dette skyldes flere forhold. Det ene er, at mange krager trækker nordpå i denne måned og placeret rigtigt kan mange krager komme forbi på gode dage. En anden faktor er, at de krager der er udparrede er ved eller allerede har etableret revir. Disse krager vil med alle kræfter jage ubudne indtrængere væk som en ugle eller et konkurrerende kragepar vil udgøre.

I dag skulle jeg mødes med en anden kragejæger for første gang og var derfor spændt på reviret og om vi ville nedlægge nogle krager overhovedet.

Vi mødtes på det aftalte sted inden solopgang og sammen gik vi ud til skjulet som var særdeles godt placeret og fremstillet. Skjulet stod med ryggen mod øst så vi ikke blev generet af morgensolen og derfor sad i skygge. Tæt på skjulet stod en gammel udgået elm som uglen kunne placeres i og ville give skudchance til eventuelle indkomne krager.

Solen var lige nået op da en krage kom glidende i fin højde. Kragen blev med en selvfølge nedlagt af min vært. Kort efter gentog stykket sig og vi havde to krager på tasken.

Endnu en krage kom lavt fra venstre og også denne blev fint leveret....jeg blev lidt betænkelig ved værtens skydning og var glad for, at jeg ikke selv havde medbragt haglbøsse men udelukkende kamera og lokkekald. Jeg havde dog haglbøssen i hånden, mens vi sad og talte sammen, da jeg så to krager komme lavt mod uglen. Et kort sekund skulle jeg vurdere, om jeg skulle lade den første krage komme helt ind og så skyde til krage nummer to med chance for en doublé, eller om jeg skulle skyde på den forreste, som jo var på skudhold.

Erfaring gjorde udslaget og jeg skød til den, der allerede var på skudhold....her skal ikke ventes - for den der gemmer til natten gemmer til katten...med andre ord...chancen kan blive forspildt af grådighed.

Det blev til en enkelt krage mere inden vi besluttede for at bryde op i det lidt for flotte - til kragejagt - forårsvejr.

På vejen fik jeg øje på et kragepar der havde fundet en død fasankok....næste kragemåltid er sikkert fasanæg og kyllinger!!


Comments

Couldn’t Load Comments
It looks like there was a technical problem. Try reconnecting or refreshing the page.
bottom of page