Til morgen forsøgte jeg med uglen på et revir hvor der kan være en del krager. Grundet det stille vejr og de lyse forhold var kragerne allerede trukket ud inden det blev skydetid.
Der var ikke mange chancer og når man så bommer de fleste bliver det ikke til ret meget.
Uglen til vejrs. Desværre havde jeg kun en dybfrossen krage så helt naturligt så det ikke ud.
Et par billeder af de faldne krager:
Udbyttet af krager der slog på uglen.
Af nysgerrighed kørte jeg forbi et andet revir for at se, om der var krager her. I et træ sad en krage og fristede .22éren. Da jeg sneg mig hen og egentlig sigtede på kragen, kom denne husskade og satte sig i samme træ. En skade er altid et velkomment bytte.
Comments