Så er den egentlig regulære jagttid på kragerne afsluttet. Desværre blev jeg alvorligt ramt af sygdom i denne uge. Jeg nåede lige ud såøndag morgen men måtte desværre opgive kragejagten da kræfterne ikke slog til. Det blev til to krager og med noget mere vigør skulle jeg have haft en håndfuld.
Jeg fik lavet et fint skjul i kanten af en remise og kragerne kom fint til lokkerne.
De næste 2½ måned skal nok give nogle fine oplevelser med især uglen som jeg forventer mig meget af. Perioden sidst februar og hele marts plejer normalt at være helt suveræne. De sidste dage i april er de fleste trækkrager væk og så står den på revirkragerne.
Comments