top of page

Våd dag


Denne dag skulle bruges ved et revir, der normalt giver pænt med krager. Desværre har der ikke været specielt mange krager i år. Måske de først kommer når frosten har sat ind?

Jeg fik sat mine lokkere op og allerede ved solopgang kom den første krage og slog på lokkerne. Den landede desværre lige foran mig bag en stak halm, så jeg ikke kunne se den. Kort efter kom tre krager ind mod lokkerne. Jeg bommede første skud og forsøgte andet skud på den først ankomne krage - uden held. En dårlig start på dagen.

Kort efter fik jeg kaldt en krage ind. Den komme lige på lokkerne og pakkede i skuddet. Det blev til to krager yderligere før regnen blev for meget til min tålmodighed.

Dagens tre våde krager


コメント


bottom of page