I dag forsøgte jeg igen reviret som i sidste week-end kastede fire krager og to husskader af sig.
Sidste gang jeg var her, holdt et kragepar for sig selv og var ikke interesseret i at komme og kigge på uglen. Dette gentog sig igen i dag fra morgenstunden og det var med sikkerhed det samme par.
Der kom en krage ret hurtigt som jeg fik nedlagt.
Bare én krage er altid mit ønske - så har man allerede haft succes på dagen. Med krager ved man aldrig, om der kommer flere chancer.
Den næste krage hørte jeg et godt stykke ude og var klar, da den kom til syne bag træerne. Den slog fint på uglen og da den kom rundt fandt haglsværmen fuglen.
Fugl nummer to i skjulet.
På et tidspunkt havde der været ret stille i lang tid og jeg besluttede, at jeg lige ville kigge lidt ud over den nærliggende rapsmark. Mens jeg stod der i kanten af marken, kunne jeg høre en krage komme nærmere. Jeg fik stillet mig ved en fodertønde men kragen så mig alligevel og slog af.
Den blev ramt og faldt lige ned i mit skjul, hvor hunden sikkert fik sig en forskrækkelse. En krage kom få minutter efter som også måtte på tasken. Fire krager i fire skud.....det holdt så kun en lille ½ time, indtil endnu en krage kunne høres. Jeg bommede to gange på kragen, fordi jeg ikke ventede længe nok på, at den skulle komme rundt over uglen.
Den næste krage var en luskekrage, der kom helt lydløst over skjulet. det var hunden der opdagede den og hurtigt fik jeg givet et skud mellem grene med det resultat, at jeg fik kragen.
Den sidste krage kom lige som jeg ville pakke sammen. Den slog fint på uglen og da den havde ryggen mod mig rejste jeg mig i skjulet og fik fuglen da den kom rundt.
De første krager hænger i skjulet
Dagens parade med seks nedlagte krager
Kommentare