top of page

Duer og måger


Så måtte jeg lide den tort, at have en dag uden en eneste nedlagt krage!

Jeg begyndte dagen ca. 08:30 og havde faktisk ingen forventninger, da der ingen vind var overhovedet. Jeg fik placeret mig ved en lille lund, hvor jeg de sidste dage har set en del måger og krager flyve forbi.

Mine kragelokkere blev suppleret med lidt dueskaller, hvis en due skulle komme forbi. Et par sølvmåger trak forbi og det lykkedes mig at få en enkelt nedlagt. Kort efter endnu en og en due. Der skete ikke noget i lang tid og netop som jeg havde besluttet at flytte sted, skød jeg tre måger indenfor få minutter. Omkring 12:00 havde jeg besluttet at flytte og netop som jeg rejste mig, kom endnu en måge som blev nedlagt.

Jeg kørte rundt en lille time og kiggede på nogle af de revirer jeg har til rådighed i området og det var absolut ikke opløftende. Jeg besluttede mig derfor for at køre tilbage og sætte mig der resten af eftermiddagen. Det gav lidt duer men inegn krager som jeg egentlig var kommet efter.


Comments


bottom of page