top of page

Fantastisk morgen!



Fantastisk morgen!

Fik nedlagt et lam og to ræve....alt på under 1-2 minutter.

Jeg ankom til reviret lidt sent og besluttede, at sidde i bilen og se hvad der rørte sig på arealet.

På et tidspunkt ser jeg en ræv i skovkanten. Ræven har ikke synderligt travlt og går med snuden i jorden og graver lidt. På et tidspunkt kan se endnu en ræv inde i skoven.

Nu skulle det gå stærkt for jeg havde en god fornemmelse, hvor rævene ville trække over.

Jeg skulle følge et spor parallelt med rævene og så sætte mig i baghold. Umiddelbart meget nem taktik, men jeg syntes det larmede en del at smålunte gennem blade og kviste. Fra sporet kunne jeg se skovkanten, hvor rævene formodes at være, men kan ikke se dem.

I stedet får jeg øje på, hvad jeg tror, en kastebuk. Netop hvor dette dyr går, har jeg flere gange set en buk, der har sat dårligt op og har besluttet, at når den kommer for, bliver den skudt. Da jeg samtidig havde bestilling på et hovedskind fra en kastebuk, var beslutningen nem.

Jeg fik listet mig ud til kanten af skoven, hvor en sten gjorde et fint anlæg for støttebenene.

Bukken stod med siden til og skuddet gik. En god kugle og dyret forendte hurtigt.

Jeg havde faktisk glemt alt om rævene, da jeg fik øje på bukken.

Pludselig kommer der en ræv løbende ud på marken. Den vender om og står lidt fra skovkanten.

Kuglen rammer ræven men jeg kan ikke se, om den ligger på marken. Ud af ingenting kommer der en anden ræv gående i skovkanten.

Da den står stille får også den en kugle. Jeg har kun set dyret falde og har ingen idé om rævene er ramt.

Da jeg går ud og kigger, ligger begge ræve og lammet forendt.

Det var ikke den buk jeg troede men et stort bukkelam.

Begge ræve var årsræve og måske brødre.


bottom of page