Denne dag skulle foregå på et af mine bedste revirer vurderet ud fra antal krager, der kan nedlægges på gode dage.
Allerede før solopgang var der krager på farten. Kort efter solopgang havde jeg allerede fået to krager. Disse krager var underlige små og den ene manglede faktisk halen.
Kragerne slog helt godt for uglen og flere gange kunne jeg høre kragen før jeg så den. Kragerne kom helt perfekt ind på uglen og mange skud var ret lette. Da der var gået ca.1½ time, havde jeg allerede fået 15 krager.
På et tidspunkt kom en husskade og satte sig kun 10 meter fra mig. Den så mig ikke, og da den fløj op mod uglen hævede jeg bøssen og skød, da den kom fri at træerne.
Det er altid dejligt, at få en husskade, når man nu ved hvor svære de ind imellem kan være at få på skudhold.
Trækket ebbede lidt ud men det blev til seks krager mere.
Fuglene blev nedlagt i 25 skud og desværre ingen double i dag.
댓글