Havde fornøjelsen at have endnu en ny riffeljæger med på bukkejagt.
Dette var femte gang vi var ude og utroligt nok, havde vi endnu ikke set en buk. Tredje gang på dette revir, hvor jagten var efter en ældre buk, der kun har sat op som gaffel de sidste år.
Vi ankom til reviret kl. 19:30 og begav os ud over markerne. På vejen ud stødte vi på en rå som smælende forlod marken.
Jeg havde udvalgt en eng som vores bestemmelsessted for denne aftens anstand og såfremt der ikke var sket noget, ville vi forsøge en pürch tilbage, når der var ca. 20 minutter tilbage af lovlig skydetid.
Denne taktik var perfekt, for vi fik hurtigt kontakt med den udvalgte buk som efter lidt intens spænding blev nedlagt. Det var denne jægers første stykke vildt med riffel!!
Film fra dagens jagt: http://youtu.be/R2LGAKsFLrY
___________________________________________
Jacob P Beretter:
Debutbukken faldt med 10 dages forsinkelse
Efter fire forgæves forsøg på at finde sommerbukken, tilbragte jeg det femte forsøg i en skovkant, hvor i hvert fald myggene ville kunne tage hjem med beretningen om den store gevinst.
Med en konstant summen fra de blodtørstige bæster samt en perlerække af små hævede punkter i den blottede hud ved halsen og håndled, var det svært at nyde synet af de gule rapsmarker, den knæhøje grønne byg og den lyseblå maj-himmel.
At den røde gaffelbuk fra billedet på mailen så heller ikke havde tænkt sig at dukke op, gjorde bare ventetiden som voodoo-dukke for de sultne insekter endnu værre, og de trods de smukke toner i udsigten, var det indre billede så småt ved at gråne.
Vildkameraet havde ganske vist både spottet og foreviget dyret tidligere på måneden, men her ti dage inde i bukkejagten var den sikkert blevet skræmt væk, flyttet til et nyt bukkefrit revir eller skudt af naboen. Væk var den i hvert fald – ligesom min tro på, at det rent faktisk skulle lykkes at få nedlagt debutbukken i 2014.
Mens sollyset så små lå bag løvtræerne, lyste displayet på iPhone op; 20:15 sagde uret, og det betød ganske få øjeblikke tilbage af endnu en frugtesløs men smuk jagt i den nordsjællandske natur.
- Lad os bruge de sidste ti minutter på at pürsche ned mod slugten, sagde Hans-Jørgen, der med utrætteligt sind, ukuelig optimisme og et svarberedskab, der trods mine mange og spontane spørgsmål om alt fra kuglevægt til lokkemidler, havde guidet mig gennem bukkejagtens anatomi.
Ikke at jeg regnede med, at det nu skulle lykkes, men at slippe ud af rollen som myggebuffet var alt andet lige bedre end at tro på, at bukken skulle beslutte sig for at kigge forbi vores lokalitet.
Vi bevægede os forsigtigt gennem sprøjtesporet, mens kornet vuggede langsomt i aftenvinden. Et par hundrede meter foran os – en smule nede i slugten og lidt til venstre for os tæt på et levende hegn – gik en enlig rå. Dem havde vi set en del af de forgangne jagter, så der var ingen forhøjet puls af dét møde.
Op kom pulsen til gengæld, da et andet dyr på vores højre side – også omtrent hundrede meter fremme - pludselig spankulerede rundt med byg til bugen. Det var en buk. Nej, det var ikke en buk – det var bukken! I løbet af få sekunder havde mange års drøm om en skudchance materialiseret sig til en levende scene på en mark i Nordsjælland.
- Træk vejret langsomt, fokuser, husk nu din procedure, messede min indre stresscoach, mens jeg forsøgte at få foldet skydestokken af pil ud.
Af uransaglige årsager, for det kunne jo umuligt være bukkefeber, virkede min finmotorik ikke optimalt. Hvor lang tid det helt præcist tog at få lagt min Mauser cal. 308Win godt til rette, var svært at sige. Til gengæld svarede det præcist til den tid, det tager en gaffelbuks at spankulere gennem kornet og om bag en lille bakke, der dækkede den korthårede krop.
- Satan og helvede, lød det spontant fra mit indre. Hvorfor fanden kunne du ikke få fedtet dig færdig med skydestokken, din krudttosse, messede jeg til mig selv.
- Vi tager den på den anden side, lød det beroligende fra Hans-Jørgen, som om mine tanker havde nået ham, mens min hjerne kogte over.
Skydestillingen var stabil, det var indlysende, hvor min firbenede ven ville dukke op – hvis han dukkede op. Måske havde han bare sat sig i det høje korn og ventet på, at klokken slog jagt forbi? Der var i hvert fald ikke mange minutter tilbage af den tiende jagtdag efter bukkepræmieren.
- Der er han igen, lød det fra Hans-Jørgen med en selvfølgelighed, der igen gav mig mod på et godt skud.
Afstanden var på den lange side af 100 meter. I virkeligheden nok lidt til, men stadig indenfor en rækkevidde, der føltes tryg, og eftersom Hans-Jørgen ikke havde gjort indsigelser, følte jeg mig sikker på, at jeg kunne levere et godt skud til dyret.
- Når han kommer hen til sprøjtesporet, bøver jeg, lød Hans-Jørgens besked, der fik min tommelfinger til at afsikre riflen.
I det runde billede gik dyret roligt frem mod hjulsporet, der var to tydelige streger på den grønne mark. Trådkorsets centrum cirklede om lungeregionen.
- BØV! Gjaldede det ud over rugen. Lyden fik dyret til at standse, strække halsen og kigge mod os, som var det en levende bukkeskive fra jagttegnsundervisningen.
Højre pegefinger klemte langsom om aftrækkeren, indtil mekanisme gav slip på slagstiften, der perforerede fænghætten, der antændte krudtladningen, der sendte det 11,7 gram tunge projektil direkte mod dyret med et brag.
- Var den der?
Selv var jeg i tvivl. Det var Hans Jørgen ikke. Heldigvis. Selvom jagt ultimativt handler om at slå ihjel, skal der ikke forårsages unødig lidelse hos den skabning, der tilfældigvis befinder sig foran mundingen. Har man tænkt sig at dræbe et dyr, skal det ske ordentligt og prompte. Og det var sket ordentligt og prompte, kunne Hans Jørgen bekræfte.
Efter en kort afsøgning fandt vi det forendte dyr liggende på stedet med et højt lungeskud.
Hatten af, stik en næve og – indrømmet - en mandfolkekrammer som tak!. Varmen fra dyrets pels føltes rart i den let rystende hånd, og en ambivalent følelse af vemod, glæde og stolthed buldrede rundt med blodet, mens pulsen langsomt kom ned i et normalt niveau.
- Tillykke med din første buk. Jeg sagde jo, at vi nok skulle få den.
Og det skulle vi – omend med lidt forsinkelse, med masser af myggestik og en fabelagtig følelse af bukkejagt i kroppen.