top of page

Regulering af ræv


Så blev reguleringens anden ræv nedlagt.

Jeg havde først været på et andet revir, hvor der netop var skåret græs til wrap. Jeg tænkte, at rævene nok ville søge herud for at jage mus. Det gjorde de også. Der var desværre kun to voksne ude denne aften.

Derudover så jeg en buk, der absolut er værd at bruge noget tid på. Bukken gik nede i en mose og på et tidspunkt kunne jeg se en bevægelse i kikkerten. Jeg fik lidt af et chock, da bukken drejede hovedet rundt. Meget kraftige og helt mørke stænger med hvide sprosser. En buk i medlajeklassen.

Nå, da solen var gået ned, ræsede jeg videre til en gård, hvor rævene har været lidt hårde ved høns og gæs. Jeg satte mig på en bakketop, så jeg kunne overskue et par bygninger, hvor der havde været besøg af ræv. Ræven var her sprunget ind af et vindue og 'stjålet' en lille gås.

Da det blev mørkere, gik jeg ned og stillede mig, så jeg kunne se hen mod hønsehuset. Netop som jeg ville afslutte, kom denne ræv luskede over græsplaænen.

Jeg fik riflen i anslag og afgav første skud stående. Ræven faldt sammen på græsplænen. Da der stadig var bevægelse, tog jeg ingen chance og afgav fangstskud.

Dette var dog unødvendigt. Ræven lå forendt få meter fra hønsehuset.


I perioden marts til og med maj skal man søge tilladelse ved NST, for at regulere ræve. I perioden 1/6 til 31/8 må alle ræve reguleres indtil maks 25 meter i og ved bygninger uden foregående tilladelse fra NST. Dette gælder både voksne og hvalpe. Hvis der er mere end 25 meter fra bygning er det kun hvalpe, der må reguleres i denne periode.

Da tæveræven stadig kan have mindre hvalpe i begyndelsen af juni, har jeg ventet frem til nu med at gøre noget ved rævene på denne ejendom. På et tidspunkt bliver problemet for stort, når der dagligt er ræve, der går i husene og tager kyllinger og voksne fugle.

Denne ræv var en yngre voksen hanræv. Ræven er iøvrigt reguleret i overensstemmelserne med reglerne - det uanset alder og køn.

bottom of page