Så var heldet igen med mig.
Denne gang fik jeg en ældre buk, som jeg knap nok tør kalde retur. Jeg har jagtet ham på fjerde sæson nu. De andre år har han været ulige gaffel. I år kvitterede han med at være en regulær gaffel - så ikke meget retur der.
Jeg ankom til reviret noget senere end jeg normalt vil gøre. På vejen ud til reviret talte jeg med en kammerat, der også skulle ud og kigge efter buk og ræv. Da jeg ankom til reviret syntes jeg, at jeg kunne se et stykke råvildt i en vildtager.
var dog ikke noget rådyr men blot vildtageren, der havde udviklet sig en del, siden jeg var her sidst.
Jeg fik pürchet frem til stigen og sat mig. Lod kikkerten glide rundt i arealet for at spotte bevægelser. På et tidspunkt syntes jeg at se noget bevægelse små 250 meter ude. Jeg ignorerer dog dette, da jeg efterhånden er bevidst om, at hjernen ser det, den gerne vil.
Dette blev dog gjort til skamme, da jeg kiggede ud igen. Der var ingen tvivl om, at her kom en buk. Da jeg fik kikkerten op kunne jeg hurtigt konstatere, at her gik en gammel kending. Han kom ned mod mig og jeg fik målt en afstand på ca. 210 meter nu.
På et tidspunkt er han inde på 165 meter og står med siden til. Jeg er dog helt overbevist om, at han vil komme ned mod mig og vil vente. Et ordsprog siger 'Den der gemmer til natten - gemmer til katten!!'. Dette passede også her....bukken fulgte et skel og næste gang jeg fik kontakt med ham, var han ude på 240 meter og på vej væk. ØV!
Jeg sad og kunne betragte bukken komme længere og længere væk fra mig og havde fundet mig til rette med, at jeg måtte ud igen i morgen tidlig. Jeg sad og tænkte, om ikke der kunne komme en cyklist eller fodgænger ude på vejen som han var ved at nærme sig. Så ville han sikkert løbe 'hjem'.
Jeg må have gode forbindelser, for en som et lykketræf var dette netop hvad der skete. En person standsede op og kiggede nysgerigt fra vejen på bukken som ikke brød sig om denne kontakt. I høje spring gik det ned mod mig. Jeg kunne godt se, at bukken meget snart ville være på et særdeles fornftigt skudhold, men det kneb med frit skud i kornet.
Bukken stod nu lige i 'smørhullet' og skuddet gik. Jeg kunne tydeligt høre kugleslag og kikkerten afslørede da også, at bukken lå stendød i kanten af vildtageren.
Da jeg kom ned til bukken, kunne jeg konstatere, at den var truffet hvor hals og krop mødes.
Endelig kunne jeg betragte trofæet og bukken, som jeg har brugt så mange timer på.