I dag har det regnet fra formiddag. En underlig støvregn nærmest som fra en blomsterforstøver.
Da regnen fortsatte til ud på eftermiddagen og aften, var jeg godt klar over, at jeg skulle kende min besøgstid.
Jeg kunne da også observere flere dyr ude på markerne, da jeg studerende dalene nærmere med min håndkikkert. Umiddelbart vurderede jeg dem alle som råer, men der måtte jo komme bukke ud også.
Ude allerede ca. 19:00. Normalt er jeg først ude kl. 20:00, da dyrene simpelthen ikke bevæger sig før. I dag var der kontakt med flere dyr og bukkene begyndte så småt at vise sig.
Jeg kørte ud til noget skov og lokkede med bukkekaldet. Hurtigt kom en rå til og kiggede nysgerrigt rundt. Der skete ikke rigtigt mere, så jeg ville lige lave en sigteøvelse på en stub. Et højt BØV fik mig til at kigge bagud. Der var et dyr et eller andet sted, meget tæt på. Jeg så det aldrig, men den dybe stemme vidnede om et ældre dyr - om det var buk eller rå, finder jeg aldrig ud af.
Jeg drog ud over markerne og fik øje på en buk, jeg har været efter næsten siden jeg kom. Lige da jeg så den, mindede det mig om en svensk buk. Han var stor af krop og efter forholdene hernede snæver og høj i opsatsen.
Han satte sig i stubben ved et lille stykke skrub og jeg fik pürchet mig frem til et lille skovstykke, hvor jeg kunne se ned på ham. Afstanden var ca. 150 meter.
Der gik dog kun ganske få minutter fra jeg lagde mig ned, til at der var gang i sagerne. En lille buk kom frem fra skrubbet med den udvalgte buk efter sig. De kom så at sige, lige i hovedet på mig.
Den lille buk stod på et tidspunkt kun 10 meter fra mig. Den store buk jagtede ikke den lille buk hårdt men bare bestemt. Da bukken stod med siden til på ca. 30 meters afstand fandt kuglen bladet og han faldt hvor han stod.
En dejlig begyndelse på denne aften.
Jeg fik båret bukken op til bilen og ville ud til nogle andre marker, for at se hvad der rørte sig. Jeg har en bestemt abnorm seksender, jeg gerne vil have fat i. Hans højre stang er noget mindre en den venstre og hænger lidt. Jeg har stort set haft øje på den hver dag. Det var dog meningen, at Sidsel skulle nedlægge den. De gange vi så var på det areal, hvor han holdt til så vi ham aldrig. Vi så ræve, andre bukke og vildsvin, men aldrig den udvalgte. Så han kan vente sig.
Jeg kom nu forbi kløften, hvor jeg i morges så en ræv. Der stod ræven igen. Jeg ved ikke om det var den samme, men denne gang svigtede muligheden ikke. Ræven faldt i skuddet.
Der var nu noget stejlt ned og da jeg ikke kendte arealet og gerne ville have bjærget ræven, kørte jeg tilbage til min vært. Han kendte vejen ned til kløften og vi fik bjærget ræven.
Han udtrykte sin store tilfredshed både med min skydning men så sandelig også over, at jeg havde nedlagt ni ræve indtil nu.
Det var så jagtårets 21. ræv. Jeg havde fra begyndelsen lovet, at jeg nok skulle nedlægge 10 ræve. Det var der ingen der troede på. Så jeg håber ikke, at jeg nu får så meget præstationsangst, at jeg får forspildt de eventuelle sidste chancer, der måske opstår til ræv.