Så gik den ikke mere for den lidt abnorme og specielle buk. Den er med lidt god vilje en ulige otteender.
Nå, her er beretningen fra en morgen, hvor ikke alt gik som det skulle- langtfra!
Jeg var tidligt ude og ville i det første lys kigge efter ræv. Vanen tro kørte jeg lige forbi markerne, hvor den abnorme buk holdt til. Jeg kunne lige ane to dyr sidde i luzernemarken og selv om der knapt var lys nok, kunne jeg se formen på bukkens opsats. Det var den abnorme.
Jeg tænkte, at den sad sammen med en rå og nok ikke løb nogen steder eller i hvert fald ikke langt. Jeg er ikke specielt til abnorme trofæer men lige med denne, var det blevet personligt, da den havde snydt os flere gange.
Jeg kørte videre ud til nogle enge ved noget stejl bevoksning med enebær og andet stikkene vækst. Her er der godt for rævene.
Jeg fik lige sat mig, da jeg opdagede en ræv 50 meter fra mig. Den havde også opdaget mig og løb væk. Den virkede ikke specielt skræmt og jeg forsøgte lige med kaldet.
I kikkerten kunne jeg nu se ræven sidde små 160 meter væk. Jeg havde fint anlæg og det skulle blive en smal sag. Men nej, det blev forbi og dem der kender mig, ved hvordan jeg reagerer. Det var ikke stuerent. Nå, der var kun mig selv at takke for det.
Nu gjaldt det det abnorme buk. Jeg fik pakket sammen og kørte de små 5 km. ud til den abnorme buk.
Jeg parkerede bilen et godt stykke væk og pürchede mig frem langs noget bevoksning. Jeg brugte kikkerten flittigt og afsøgte marker, krat og hegn.
Jeg kom på et tidspunkt frem til en lille skov, som jeg gik igennem. Nu er der ikke meget mere end 300 meter til den position, hvor jeg så bukken stå tidligt i morges.
Jeg kommer lige ud af skoven, da jeg ser to dyr sidde på en stubmark små 120 meter væk. De havde slet ikke opdaget mig. Der var ingen tvivl om, at her sad den abnorme buk.
Jeg fik pürchet mig tættere og tættere på. Da jeg var kommet ind på ca. 60 meter fik jeg riflen sat op i skydestokken. Dyrene havde stadig ikke anet uråd.
Jeg ventede nu et stykke tid på, at dyrene skulle rejse sig. Jeg kunne efter noget venten se på dem, at det var ved at være tid.
Råen rejste sig først og nippede af lidt friske skud. Jeg kunne se, at bukken fulgte hendes bevægelser nøje. Han var sikkert klar, hvis råen skulle finde på at stikke af.
Nu kom der endnu et dyr til syne. Det var en lille gaffelbuk. Jeg tænkte, at når den abnorme buk får øje på den, så har vi balladen og det hele løber ud i sandet.
Bukkene kunne ikke se hinanden, men de kunne begge se råen og råen kunne se begge bukke. Den lille buk kiggede en del på råen mens den ligesom marcherede mod hende. Der var nu ikke langt til, at bukkene ville kunne se hinanden, så jeg traf en beslutning, som set i bakspejlet, var forkert.
Jeg sigtede på bukken hvor hals og krop mødtes og lod skuddet gå. Bukken rullede rundt og spjættede lidt. Det var det tænkte jeg. I kikkerten kunne jeg se, at den lå helt stille. Råen stod bare og kiggede og den lille buk løb sin vej.
Jeg ville så finde min kniv frem fra tasken men kunne nu konstatere, at den lå i bilen, hvor jeg havde lagt den i går aftes, da jeg brækkede den anden buk. Det obligatoriske tag, som bukken skal forsynes med, kunne jeg ikke sætte fast, når jeg manglede en kniv.
Nå, det var så retur til bilen. Da jeg kom ned til bilen, kunne jeg ligeså godt køre ned til bukken, så jeg kom så tæt på som muligt. Ingen grund til at slæbe mere end nødvendigt.
Jeg kunne komme ganske tæt på positionen hvor bukken var faldet. Jeg fik pakket taske med kniv, tag, kamera m.m. og gik ned til bukken. Det troede jeg da. For bukken var væk!
Jeg kunne se hvor han var faldet for der lå en masse schweis. ØV!
I bagklogskabens klare lys skulle jeg naturligvis have sikret mig, at bukken var forendt. Kuglen var også vanvittig og mange andre tanker gik gennem hovedet.
Tilbage til bilen efter riflen og så kigge efter bukken. Det værste, der kunne være sket, var et tapskud. Men det kunne jeg næsten udelukke, for jeg kunne se, at kuglen ramte ham på halsen. Men væk var den.
Jeg tog riflen og skruede ned på mindste forstørrelse og kiggede ned på et repos, hvor jeg kunne se schweissporet gik mod. Her kunne jeg nu se bukken sidde og hurtigt fik den en kugle. Den var ikke kommet mere end små 10 meter væk.
Mange ting gik galt denne morgen og jeg sidder faktisk med en underlig smag i munden, efter en fantastisk jagt hernede. Det positive er, at det hele endte godt.
Jeg tror ikke, at jeg skyder flere bukke på denne tur, men vil lige gøre et forsøg på at få ræv nummer 10 hernede.
Comments