Så fik jeg et par hvalpe på denne meget blæsende aften.
Jeg fik sat mig ud til en mark, der få timer forinden var blevet høstet. I den stærke vind havde jeg ikke den store tiltro på, at der ville komme noget vildt frem.
Jeg satte mig i en stige og fik målt afstande til skovkanten m.m. Så jeg var lidt fortrolig med ballistikken. Det var nu ikke specielt store afstande der var tale om. Maksimalt 130 meter. Den stærke vind skal man dog ikke undervurdere og slet ikke, når der er tale om små mål som ræve.
Nå, der gik ikke lang tid, før en hvalp kom frem på stubmarken. Den var ca. 120 meter ude, da jeg så den første gang. Ræven kom ned mod mig og da den var inde på små 100 meter skød jeg. Kugleslaget var tydeligt og reaktionen på ræven viste også træf. Ræven sprang op i luften og løb ind i skoven. Ikke lige den reaktion jeg havde håbet og forventet.
Jeg sad lidt med bange anelser, om jeg havde skudt et løb over. Nu kunne den så få lidt ro inden hunden kom på. Jeg havde dog en rigtig god fornemmelse for, at skuddet var godt.
Der gik ikke mere end 15 minutter, før jeg så endnu en hvalp komme bagfra og op langs skoven.
Da den fik fært fra den første ræv, gik den snusede ud på marken. Jeg kompenserede lidt for vinden og slap kuglen. Denne gang lød det rigtigt og ræven blev liggende på stubben.
Jeg gik nu ned og hentede hunden og fik sluppet ham på skudstedet. Han var i begyndelsen lidt forvirret over den sidst skudte ræv, men det gik. Hunden fandt hurtigt den første ræv, som var ramt godt med en bladkugle.
Så det blev jagtårets nummer 29 og 30.