Duer og regn


Det var kragerne der skulle stå for tur denne morgen. Det eneste pronblem var bare, at der ikke var en eneste krage at høre eller se.

Jeg ankom lidt sent til reviret og fik sat mine lokkekrager ud. Skjulet fik jeg lavet ved en gammel hyld. Da jeg satte skjulet op fandt jeg også en lokkedue som jeg nok for 5-8 år siden havde glemt netop her. Den fik plads mellem de udstoppede lokkere.

Der gik ikke lang tid før en due slog fint på lokkerne. Kort efter endnu en. Det gik rigtig fint med duerne og jeg missede kun en.

I alt ni duer inden jeg syntes, at regnen blev for meget og jeg pakkede sammen.

#Due #Duejagt

 www.kragejagt.dk | Yttesensvej 8 | 2670 Greve | kragejagt@outlook.com | +45 40 81 50 40