top of page

Godt med duer


Så fik jeg tid til at sidde efter krager og duer denne søndag eftermiddag.

Jeg valgte at sætte mig i kanten af en remise og placere en udstoppet krage på en stage. Dette skulle vise sig at være en god idé. Lidt udstoppede krager og et par enkelte råger, blev placeret på marken.

Der gik ikke lang tid før et par duer var leveret. Det er faktisk utroligt, så godt udstoppede krager fungerer som duelokkere!

En krage kunne høres et stykke væk og jeg kaldte flittigt. Kragen kom lidt efter på stive vinger lige over lokkerne. Jeg fik kaldt fem krager ind over lokkerne, som alle blev leveret.

På et tidspunkt kom der meget regn og jeg måtte lige søge tilflugt under skovens skærmene grantræer. Det gav lige et par duer mere.

Da regnen var stoppet og himlen blev blå, begyndte duerne at trække godt.

Jeg skød sådan set OK, men fik alligevel et par træf på duer, der fløj ind over skoven. Da jeg var færdig, gik jeg en tur med hunden ind i skoven, hvor jeg af erfaring ved, at duerne sætter sig, når de er ramt. Hunden fandt da også syv duer her. Det var et par stykker mindre end jeg havde talt men et fint resultat på efterapportering.

Dagens resultat var over al forventning med 43 duer og 5 krager.

bottom of page