top of page

En fin dag i skjulet.

Dagen begyndte dog ikke for godt, da jeg både kom lidt sent afsted og samtidigt ikke kunne finde min iPAD. Det sidste jeg huskede var, at jeg lagde den på biltaget i går aftes, inden jeg gik ud for at kigge efter ræv. Nå, når jeg kom hjem måtte jeg ligge kigge på funktionen ' Find min iPAD'.

Dette var ikke de eneste 'ulykker' denne morgen. Da jeg ankom til det udvalgte revir, havde jeg også glemt sløringsnet og stænger hjemme i garagen. Nu var jeg ved at blive noget knotten.

På et andet revir ikke langt derfra, havde jeg et fast skul med sløring, så der måtte jeg hen.

Da jeg ankom var der en del sorte fugle på marken. Det tegnede jo OK. Jeg fik sat de udstoppede krager og råger op som blev krydret med et par plastikskader. Jeg fik kaldt et par serier og hurtigt kom den første krage. Skjulet var ikke placeret til duer og disse kunne jeg se i pænt antal flyve på deres vante ruter.

Det gik egentlig OK og der kom da en krage i ny og næ, som reagerede på både lokkere og kald.

På et tidspunkt kom en krage langt ude som jeg fik kaldt ind over lokkerne. Den blev skudt et stykke oppe og faldt til jorden med udbredte vinger. Jeg ville ikke sende hunden for hurtigt, da jeg ofte har set, at en krage bliver lokket til, når de ser sådan en krage komme ned. Jeg fik da også lige rejst mig for at kigge, da jeg kunne se en krage komme lige mod skjulet ude fra små 500 meters afstand. Den kom fint og opdagede aldrig, hvad det var der skete.

En fin formiddag med tre duer og 11 krager.

iPAD'en lå iøvrigt på køkkenbordet til opladning....jeg var vist også lidt træt efter et par dage til seminar!


bottom of page