top of page

En skade og krage


Jeg var på reviret allerede 1½ time før solopgang for at se, om der skulle være en uforsigtig ræv.

Jeg sad i mørket og lokkede og lod kikkerten afsøge markerne. Der blev bedre og bedre sigtbarhed efterhånden som solopgangen nærmede sig. Desværre ikke skyggen af ræv denne morgen.

Da jeg nu alligevel var på reviret og havde medbragt mit kragegrej, kunne jeg lige så godt prøve dette.

Jeg fik bygget skjulet i en anden del af reviret end hvor jeg plejer at sidde- sådan bare for lige at prøve dette af.

Uglen og en udstoppet krage blev placeret på hver sin stage og så var det bare at vente.

Der gik ikke lang tid før en skade kom og satte sig i en birk lige foran mig. Dejligt nemt skud.....som jeg bommede.

Kort efter kom en krage daskende over træerne - denne bommede jeg også til. Nu blev stemningen og humøret i skjulet ikke ligefrem den bedste.

Jeg kunne nu høre en skade et stykke væk. Jeg fik lokket nogle gange og skaden kom mod skjulet. Jeg fik afgivet to skud til den og tydeligt ramt fløj den lavt ud mod skovkanten. Hunden fandt den efter lidt søgen. Nu blev stemningen lidt bedre.

På et tidspunkt skulle jeg lge strække benene og rejset mig op i skjulet. Her kunne jeg se en krage flyve et stykke ude. Jeg fik lokket og den kom nu lige mod skjulet. Kragen så mig aldrig og blev ramt spidst. Jeg overvejede at give den et skud mere på vej ned. Da hunden kom med kragen var den stadig levende og blev hurtigt fanget af.

En fin februarmorgen i reguleringens tegn med en skade og en krage.

bottom of page