top of page

Godt træk mellem bygerne


Denne morgen kunne jeg møde noget senere på jobbet...eller det vil sige, at jeg var der ca. 04:30 og kunne arbejde små 2 timer inden jeg kørte til reviret som ligger små 3-4 minutters kørsel væk.


Da jeg kom ud fra mit kontor fik jeg et mindre chock for regnen væltede ned. Nå, det kan jeg ikke gøre noget ved så det var bare at køre over til reviret.

Jeg sad og surmulede lidt i bilen mens regnen bare tog til. Jeg kunne dog se, at der var OK gang i kragerne og de kom parvis eller enkeltvis til et stort træ hvor kragerne næsten hver morgen flyver til.

Skjulet og uglen blev sat op og der gik ikke lang tid før en krage kom til. Den blev ramt hårdt men fortsatte et stykke før den faldt ned i havet. En rask svømmetur for huden og kragen var i hus.


Kragerne trak fint mellem de kortvarrige byger og da solen tittede frem en gang imlellem var det hele ikke så slemt.

Mit faste paradested blev efterhånden mere og mere fyldt op. Det lunede godt.


Dagen endte med 18 krager og 1 skade på paraden. Alt i alt en morgen langt over forventning - men også en morgen hvor jeg skød godt.

Alle fugle der kom ned blev fundet og apporteret. Der var et par svære fugle i sivene som alle kom i hus.

Dejligt når man næsten har opgivet og så hunden kommer med kragen i munden.


Efter arbejde kørte jeg ud til et andet revir og lagde et par poser brød ud. det er ideen, at tage herop på søndag og se om nogle krager eller skader har fundet pladsen.

Comments


bottom of page