Så skulle der gå 12 dage inden jeg selv fik muligheden for at nedlægge en råbuk.
Morgenen begyndte på et revir ved Frederikssund. Tågen lå tæt over markerne og gjorde sigtbarheden kort og svær. Ikke de mest optimale forhold for bukkejagt på marker. Det var nu en fin og stille morgen og kampen mellem solen og disen bølgende frem og tilbage. Som altid måtte disen til sidst give op og solens stråler oplyste markerne og skovkanten.
Det var kun et par morgenfriske harer, der hoppe rundt i vårbyggen og vildtageren. Jeg pürchede lidt rundt på reviret og så da også lidt fejninger, inden jeg kørte mod næste revir små 5 km. væk.
Her var det bare et kort kig ud over arealet. Der var ingen dyr fremme og da klokken alligevel var godt 07:00, ville jeg køre forbi et tredje revir og se om den store gaffelbuk kun ses. Ikke at den skulle nedlægges, men jeg ville bare gerne lige se den igen. Det er en meget smuk og stor gaffelbuk som ikke skal nedlægges i år. Lige nu holder den til i noget småskov og have og lever ikke farligt for riffelskud. En bil på vejen kan man aldrig gardere sig mod og så må det være sådan.
Jeg vandrede ned gennem haven og ud over marken, for at følge en skovkant ned til et brakareal. Netop som jeg kom op på en bakke, kunne et dyr anes i det høje græs i brakken. Spejlet og hovedet afslørede en stor rå.
Jeg overvejede at sætte mig i græsset og bare betragte råen, der til stadighed havde sin opmærksomhed rettet mod landevejen, som den stod små 50 meter fra.
Med kikkerten forsøgte jeg at gennemsøge alle kanter og græstuer for at se, om en siddende buk skulle gemme sig.
Mens jeg står her, ser jeg et dyr komme over vejen i fuldt spring ca. 300 meter ude. Bukken, som det tydeligvis er, følger en markkant og kommer herefter spidst mod mig. Det hele går meget stærkt og siddende med støttebenene slået ud, får jeg bøvet et par gange.
Bukken stopper op og ser lige mod mig på ca. 50-60 meters afstand.
Jeg holder lige midt på halsen og slipper kuglen. Bukken går lige ned og spjætter nogle gange. Da jeg kommer hen til den sitrer det stadig i muskulaturen mens livet ebber ud.
En pæn seksender med en knækket topsprosse. Det er ikke en buk jeg på noget tidspunkt har observeret før og måske en nabobuk på springtur.
Bukkens opsats er med pæne lange bagsprosser og korte forsprosser, som måske kan indikere en ældre buk. Jeg tror dog ikke, at den er meget ældre en tre år.
Da jeg kom hjem skulle bukken både røres og kigges på, inden den blev hægt på krogen.
Comments