Denne aften var kendetegnet ved, at der stort set hele dagen var faldet regn. I relation til den megen varme, tænkte jeg, at dette kun var en fordel.
Jeg skulle have min nevø Andreas med ud.
Det var første gang, at han var med på jagt.
Vi fik en lille snak om hvordan han skulle gebærde sig, når vi pürchede gennem arealerne.
Da vi ikke ønskede at blive alt for gennemblødte var taktikken denne aften, at tage bilen rundt til udvalgte positioner, parkere og pürche frem til enge og marker.
Allerede efter at have kørt en lille kilometer fra vores hus, havde vi set to bukke og to vildsvin. En god begyndelse der også indikerede, at der var bevægelse i dyrene.
I bilen kunne vi tale om rådyrene og hvilke bukke vi var efter. Det var primært ældre og modne bukke og så naturligvis alle de ræve, vi kunne nedlægge. Dette er en stående aftale med de lokale.
Ved den første lysning stod en rå og jeg havde knapt fortalt færdigt om, at en rå i denne brunsttid sjældent var alene, før en seksender trådte frem. Jeg har set denne buk nogle år – eller jeg er overbevist om, at det er den samme.
I regnen kunne jeg ikke helt bedømme opsatsen.
En regulær seksender var sikkert, men den virkede ikke så kraftig. Dog var det som om, at bunden af opsatsen virkede tung.
Jeg lod nu tvivlen komme bukken til gode og vi drog videre.
Aftenen skred frem og vi så mange råer og bukke. Ingen rigtige skudbare, før vi kom ned til en eng.
Mine øjne fangede dog først en hund som stod på engen.Denne havde jeg set flere gange og den virkede forladt og halvvild.
Jeg var nu ikke den eneste, der havde øjne på hunden. Ca. 100 meter derfra, stod en rigtig stærk seksender og rå. En absolut skudbar buk.
Jeg skulle lige til at liste riflen op i ViperFlexen, da bukken og råen fortrak i store spring.
Den buk skulle jeg nok bruge lidt tid på at få.
Da solen var på ned, kørte vi op til noget stubmark, hvor jeg ofte ser ræv. Vi gik ud til en rundballe og stillede os. Jeg fik kaldene frem og lokkede ræv. Der skete nu ikke specielt meget og lidt frustrationspib med kaldet blev forsøgt.
Hurtigt kom en ræv løbende ud på marken. Jeg kunne ikke rigtigt få hold på dem i mørket.
Endelig stoppede den og jeg slap kuglen. Den velkendte lyd at træf gav mig ro.
Jeg sagde til Andreas, at vi lokkede videre, for der kunne komme flere.
Lugten af ræv ramte mine næsebor og få meter fra halmballen, stod nu en stor ræv. Denne gange tabte vi.
En dejlig aften med mange oplevelser og en enkelt nedlagt ræv.