Denne morgen skulle jeg havde min anden nevø Simon med på bukkejagt.
Jeg havde besluttet, at vi skulle ud til det ’nye’ område, jeg havde fundet.
Vi så flere forskellige dyr på vejen derud men ikke modne bukke.
Ude ved engene sad vi og spejdede rundt, da jeg fik øje på en ræv små 300 meter ude. Ræven var på vej væk og vi besluttede, at forsøge at gå efter ræven.
Da vi kom ud, hvor jeg mente ræven måtte være, var der tomt. Vi ventede en 15 minutters tid, hvorefter jeg så begyndte at lokke. Førte med musepibe som ikke gav noget resultat. Derefter med kaninklage.
Ingen ræv viste sig her.
Jeg sagde, at vi skulle vente en små fem minutter yderligere, inden vi ville gå tilbage til bakken.
Da vi havde gået få skridt, opdagede jeg en ræv, der åbenbart var kommet bagfra og sad på toppen af en halmballe og betragtede os små 120 meter væk.
Det er mig stadig en gåde, hvorfor ræven tillod, at både ViperFlexen og riflen blev gjort klar uden at den sprang.
Da den så endelig kom ned fra halmballen, var det med en kugle i kroppen. En fin lille tæveræv.
Vi gik nu op mod vores udvalgte position, da jeg lige skulle kigge ud over marken igen. WHAT?
En ny ræv komme småløbende mod os. Jeg målte afstanden og kunne konstatere, at der var ca. 250 meter.
Hvis ræven komme meget tættere på, ville den være dækket af højt græs.
Jeg fik endnu en gang riflen i ViperFlexen og gav et højt skrig.
Ræven stoppede op og kuglen gjorde sit arbejde, med en placering på bladet. En pæn stor hanræv med lidt år i erfaring.
Simon tog det nu ganske roligt og kunne tørt konstatere, at den ræv var død.
Det blev ikke til flere ræve eller bukke denne morgen.