Det er ved at være sidste chance for lidt bukke, da jeg skal hjem i morgen.
Til aften havde jeg udset mig et fint udsigtspunkt hvorfra jeg kunne overskue nogle store luzernemarker foran mig og samtidigt se op ad bjerget, hvor der var noget stub og en solsikkemark.
Luzernemarken var slået da jeg kom frem og lidt skuffet satte jeg mig. Det er faktisk ikke nogen dårlig idé at sidde ved sådan en nyslået/høstet mark. Ofte virker det som om, at dyrene ikke helt er klar over, at de ikke er dækket mere. De første dage kan man faktisk ofte se dyrene stå på marken. Her ville det give et nemt skud.
Jeg sad der i solen og søgte markerne med kikkerten.
Helt oppe i solsikkemarken som lå ca. 900 meter fra mig, kunne jeg se et dyr. Min håndkikkert kunne ikke bruges til andet end at konstatere, at der var tale om et stykke råvildt. Min Leupold 3-18 måtte i aktion. Her kunne jeg se, at der var tale om en stor buk.
Hvordan jeg lige skulle kom op til den mark, var jeg ikke klar over. Et hurtigt kig på iPADén og luftfoto viste en vej derop. Hurtigt ind i bilen og så kører ca. 2 km. og så en lille p¨rch på små 600 meter...så var den buk i hus.
Vinden var dårlig og jeg svedte som en gris på vejen op. Desværre var bukken forsvundet og jeg prøvede lidt med bukkekaldet. To mindre nysgerrige bukke kom frem. Den store udeblev og den har nok fået fært eller hørt mig. Den var der også sidste år som åbenbart en stor revirbuk. Til næste år får jeg den!
Når jeg nu alligevel var kommet fra min position, kunne jeg lige afsøge nogle andre marker.
Min opmærksomhed fangede et dyr på et platau ca. 500 meter oppe. I kikkerten kunne jeg se den var en voksen buk og kroppen virkede meget stor. Opsatsen var ret lys og ureglmæssig og der var bare noget underligt ved den buk.
Beslutningen var hurtig taget og pürchen blev hurtig igangsat.
Jeg søgte op mod bukken hvor jeg regnede med, at den ville være. En bevægelse ude til venstre afslørede dog, at bukken hurtigt må være gået ned mod mig for nu var afstanden kun ca. 200 meter. Der blev jeg taget på sengen!
ViperFlexen blev foldet ud og sat op. Bukken havde dog anet uråd og vendte om og begyndte at gå tilbage og op.
Jeg småløb en 50 meter op og fandt et hul i bevoksningen. Her kunne jeg nu se bukken stå uroligt. Afstanden blev målt til 175 meter og riflen lagt i skydestokken.
Bukken havde lige trådt et skridt ind i den dækkende bevoksning og jeg bøvede højt. Det fik bukken til at vende sig så bladet var frit. Skuddet gik og kugletræf kunne høres.
Lyden var dog ikke 'rigtig' og jeg tænkte med det samme maveskud.
Bukken var forsvundet i skuddet, men kom nu ud på stubmarken i nogle underlige rejehop og var hurtig dækket igen. I kikkerten kunne jeg kun se græsset bevæge sig, hvor bukken var gået ind.
Der blev hurtigt stille.
Her i Danmark havde jeg grebet situationen an en del anderledes. Jeg havde ventet et godt stykke tid, før jeg var gået frem for at se skudtegn og schweiss. Her var jeg alene og mørket var ved at indfinde sig.
Kikkerten på laveste forstørrelse og så list frem langs hegnet.
Da jeg kom frem til skudstedet, kunne jeg dog ånde lettet op. Bukken lå forendt lige i hegnet og kun gået et par meter.
Kuglen sad lidt bag bladet og var gået skråt ned og taget maven. I situationen havde jeg vurderet bukkens stilling anderledes og skuddet skulle have været placeret længere fremme.
Nå, det endte trods alt godt.
Bukken var nu en mærkelig en. Den vejede brækket lidt over 25 kg. og havde stadig vinterpels på køllerne.
Opsatsen var næsten uden rosenkranse og nogle tykke rosenstokke.
Bukken blev forlagt samme aften og opsatsen gjort klar til afkogning næste morgen.