Hjemme fra det sydfranske var det igen blevet tid til at kigge efter de hjemlige ræve.
På mit bedte revir for ræve, er der stort set altid mulighed for at se en ræv. Jeg kan faktisk ikke mindes, at jeg nogensinde har været her på rævejagt eller regulering, uden at se mindst en ræv.
Reviret er også begunstiget af den tætte nærhed til storby kombineret med strand, rørskove, mose og marker, hvilket udgør en fantastisk biotop for rævene.
Jeg har en placering på en brønddæksel, som har kastet mange ræve af sig. Her satte jeg mig til at begynde med.
Jeg sad der og spejdede rundt, da en ræv kom frem fra skoven. Den var på vej lige mod mig men lurede, at der var noget på færde.
Trådkorset hvilede lige under hovedet på ræven, som den kom nærmere. Den tottede pels og den tynde hale indikerede dog, at der var tale om en voksen og dermed ikke et regulerbart individ. Ræven fik da også vind og var hurtigt væk.
Jeg fulgte herefter hestefoldene ned mod banen. I kikkerten fik jeg øje på tre ræve, der løb efter hinanden. Det så jo spændende ud. Nu skulle jeg lige lægge en plan med de hvalpe.
En placering ved en større hegnspæl og så lidt lok, måtte have en virkning.
Jeg havde kun lokket et lille minut med kaldet 'skadet fugl', før en hvalp kom frem på marken. Afstanden var lidt over 100 meter, så det var 'lige på' og ræven var leveret.
Nu havde jeg jo set flere, så jeg fortsatte med at kalde. Det virkede nu som om de andre ræve havde lugtet farligheden ved kaldet og udeblev.
Håndkikkerten afslørede dog en lidt for nysgerrig hvalp, der sad gemt i buskene. Den tog lige et par skridt ud på marken, inden kuglen også gjorde sit arbejde her.
Den sidste ræv må vente til en anden gang, for væk var den.
Et fint aftenresultat med to rævehvalpe.
