På denne første tøvejrsdag skulle vi prøve gæssene på en lokalitet, hvor der de sidste dage har været utroligt mange gæs.
Det var derfor med store forventninger, at vi satte skjul og lokkegæs op.
Desværre var vejret ikke optimalt, da der lå en tyk tåge over arealet og gæssene havde svært ved at se vores lokkere.
På et tidspunkt kom en lille gruppe grågæs på fem stykker ind over lokkerene. De vendte og da de kom over lokkerne igen, blev to nedlagt i en fin doublé.
Vi kunne til stadighed høre gæs på arealet og ofte så vi lige skyggerne i tågen, når gæssene fløj forbi.
Gæssene var desværre ikke specielt samarbejdsvillige denne tåget dag.
En god situation var, at vi fik kaldt en flok canadagæs ind over lokkerne og fik nedlagt to stykker.
Dette blev så dagens sidste nedlagte fugle, før vi besluttede at pakke sammen.
Comments