Denne første dag i oktober begyndte med riffeljagt.
Jeg havde en gæst med ud. Gæsten havde taget sin søn med og det var hans første jagt.
Ret hurtigt fik vi kontakt med en lille spidsbuk som fredeligt gik og essede. Vi satte os herefter på bakketop for at se, om den gode seksendere vi ikke fik i bukkejagten skulle komme frem.
Da vi havde siddet små 15 minutter kom et helt gråt dyr frem. Det var en rå og kort efter trådte bukken frem. Det var det udvalgte seksender som stadig bar den røde pelsdragt.
Vi blev dog opdaget af råen som hurtigt sprang i dækning med bukken efter sig.
Efter lidt trækjagt på krager og duer kørte jeg til et andet revir. Dette revir holder en meget stor bestand af råvildt så der er altid gode muligheder for at tolde lidt i bestanden. Da der også fra gårdens side var bestilling på et stykke råvildt stod jeg naturligvis til disposition.
Der var ingen dyr ude på stubmarken så jeg satte mig bare og ventede i kanten af en remise.
På et tidspunkt kunne jeg se to dyr jage med hinaden langt væk på nogle enge.
Et enligt lam kom lidt efter frem fra skoven og gik i kanten. Der havde været jagt i skoven, så råen var måske blevt skudt eller også var de bare kommet væk fra hinanden.
Det var et fint lille bukkelam og riflen blev lagt i ViperFlexen. Afstanden var små 160 meter og kuglen sad perfekt.
Et fint lille bukkelam kun brækkes og hænges op.
Comments