top of page

Et lam til fyraften


Her på denne onsdag eftermiddag kunne jeg lige nå en times anstandsjagt med riflen. Der kunne jo både komme hjortevildt og ræv som alle var lovlige.


Vejret var nok ikke det bedste til sådan en gang anstandsjagt i markkanten. Det blæste med en hård vind fra nordvest og samtidigt kom der enkelte dråber.


Jeg pürchede over marken og forbi en lille dam og videre frem til et levende hegn. Mit mål for dagens jagt var en lavning som næsten altid huser vildt af en eller slags. Denne dag var heller ingen undtagelse for hurtigt kunne jeg spotte et fint bukkelam.

Afstanden var små 200 meter og jeg kunne hurtigt komme en 30-40 meter længere frem. Nu kunne jeg også se en fin gaffelbuk og rå.

Jeg fik lagt riflen i ViperFlexen og så var det bare at vente på, at lammet stod i sideskud.

Da lammet vendte siden til blev afstanden en sidste gang målt. Der var 163 meter til lammet, så det var lige på.


Kuglen gjorde sit arbejde og lammet faldt med det samme til jorden og spjættede.

Bukken sprang ud på marken og præsenterede sig fint. Den var dog undenfor dagens parole, da den må stå for tur, når solsorten igen synger.

Da jeg gik op til den nedlagte lam, var der slud i luften og lammet lå fint dækket med små perler.


Comments


bottom of page