Til morgen var jeg på decideret rævejagt (spidsskarp) og det gik godt.
Rævene er flotte og fine i pelsen på denne årstid.
Da jeg har fået bestilling på så mange rævebælge, at der kan blive syet en rævepels til huset frue, er det bare at gå i gang. Jeg aner ikke hvor mange der skal til, men har hørt tal som 20 eller måske 40!!
Nå, et længerevarende projekt under alle omstændigheder - som også er sjovt.
Lige ved dagens første lys tog jeg støvlerne på og gik ud af huset. Vinden var fin og jeg kom godt på plads.
Fra mit udsigtspunkt kunne jeg se to katte gå sammen. Den ene var i en størrelse, så den kunne betegnes sort panther. Jeg sad og tænkte, at jeg nok skulle være taget på kragejagt fra morgenstuenden, da jeg kunne se lidt krager trække fint.
Begge katte kiggede op og stirrede mod et hegn. Nu var min opmærksomhed ikke læneger på kragerne men i hegnet. Og der kom den - en fin stor ræv. Afstanden var godt 70 meter og riflen kom langsomt i anslag.
Da ræven vendte siden til, slap jeg kuglen. Ræven faldt til jorden for kort tid efter at rejse sig og løbe - snuble - og løbe igen. Min første tanke var, at jeg nok havde skudt et forløb over.
Jeg fulgte ræven og trak frem. Næste kugle ramte ræven og den faldt til jorden.
Jeg rejset mig og gik ned mod ræven. Da jeg kom hen til ræven kunne jeg høre en underlig brummen og kiggede mig omkring. Jeg opdagde nu, at lyden kom fra ræven og forsigtigt puffede jeg til den.
Her kunne jeg se, at første kugle havde truffet bladet og anden kugle gået igennem maven.
Ræven åndende nu ud.
Det var en pragtfuld stor hanræv med god pels.
Så var det kragernes tur. Den første krage kom fint bagfra og jeg fik hentet den i et højt bagskud. Fin begyndelse.
Der var ikke det store træk - men lidt kom. Efter en ulidelig lang ventetid skete der det, der ofte sker. På under to minutter havde jeg fået fire krager yderligere.
Så var dette revir reduceret med en ræv, syv krager og en husskade.
Commentaires