I dag går køreturen hjem til Danmark.
Jeg vågnede af vane lidt over kl. 06:00 og kunne høre en hane gale.
Aftenen før havde jeg besluttet, at jeg ikke ville ud til morgen, da jeg havde over 24 timers kørsel foran mig alene. Familien var draget til Danmark i går med fly. Derudover skulle jeg rydde op i vores hus og gøre rent.
Som jeg lå der under tæppet, fik jeg mig selv overbevist om, at jeg faktisk havde fortjent en lille tur i bakkerne. En lille autopürch på en times tid, kunne jeg godt forsvare.
Jeg har for vane at køre den samme rute hver morgen. Det er ikke nogen speciel god idé, da jeg så mister alle de dyr, der er ude på de andre marker. Dem på morgenturen kender jeg jo. Så vanen blev brudt og jeg kørte modsat.
Der gik ikke lang tid før en traktor med høvender lå lige i r..... på mig. Det var nu ikke specielt praktisk, da en hurtig opbremsning, når jeg kunne konstatere vildt, med sikkerhed ville forårsage, at jeg ville blive påkørt eller skubbet ud over vejsiden.....og ned!
Nu skulle jeg bare væk og det skulle gå hurtigt. Jeg satte farten betydeligt op og kom ud på et stykke vej hvor jeg aldrig - aldrig nogen sinde har set et eneste stykke råvildt og ærgede mig over den spildte tid.
Jeg kom lige rundt i et sving, da jeg kunne ane to dyr gå nede i en luzernemark. Et hurtigt kik med kikkerten og beslutningen blev taget. ' Den buk skal jeg have'
Bilen blev kastet ind af et lille kørespor, netop som traktor med redskab kom blæsende forbi.
Jeg målte afstanden til dyrene på ca. 300 meter og vurderede, at jeg kunne komme ca. 100 meter tættere på grundet det kuperede terræn.
Riflen og ViperFlexen blev gjort klar og næsten kravlende, styrende jeg mod dyrene. Bukken havde travlt med at snuse til råen og bare råen ville blive, så skulle bukken nok også blive.
På et tispukt trak dyrene lidt væk fra mig og med bange anelser fulgte jeg dyrene i kikkerten. Nu vendte de....og kom op imod mig. Jeg rejste mig op og satte skydestok og riffel klar.
Dyrene havde travlt med brunst og opdagde ikke siluetten på bakken. Afstanden var nu 180 meter og bukken stod med siden til.
Skuddet og træf kunne høres. Reaktionen på bukken vidnede om en god kugle. Bukken forsøgte at følge råen men faldt efter små 20 meters løb.
PUHA....hvilken afslutning.
Jeg fik pakket sammen og kunne meget heldigt køre på stubmarken helt ned til bukken. En dejlig seksender som nok kan hive en bronzemedalje i hus.
Nu havde jeg travlt......bukken var nedlagt 06:47, brækket 06:55, kørt hjem og parteret 07:35 og trofæet var afkogt kl. 10:55 og sat til blegning i solen sammen med bukken fra aftnen før.
Nu kunne jeg koncentrere mig om at gøre huset klart og rejse hjem til Danmark. Da klokken var 13:00 blev der sagt ' à bientôt ' og så er vi klar til næste år, når det går løs i Pyrenæerne efter bukke og ræve.